Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MA.ALSTRÆV.
surable Størrelser. Det er umuligt at finde nogen ”Generalnævner”
eller fælles Form for alle disse Afvigelser. Ikke destomindre siger
Forf. s. 182: ”De Former, som er oppe, er ikke flere, end at de maa
være saa mange, for at det i Sandhed skal kunne siges, at det vordende
norske Sprog er skabt frem af selve Nationen i alle dens væsentligste
Særafskygninger.” Hvorledes skal dette ske? ved at tage snart en
østlandsk, snart en vestlandsk, throndhjemsk eller nordlandsk Form og
blande alt dette sammen? Dette kan vel ikke være Hr. G:s Mening.
Saa maa man da atter gaa tilbage til det Aasenske Landsmaal, der jo
som Normal ifølge Forf. ”übetinget” bør foretrækkes. Men paa samme
Tid har jo Forf. ingen synderlig Tro paa, at dette virkelig bliver den
herskende Form! Dette er jo at gaa i Ring.
Faktisk har imidlertid Maalmændenes Føre]11 opgivet Troen paa
det Aasenske Landsmaal som endelig Norm, og nærmet sig den Frak
tion af Partiet, der vil skrive, som man taler. Maalmændeue ere her
paa ret Spor. Det døde Landsmaal raaa opgives, de levende Dialekter
maa dyrkes og studeres. Der har hidtil været altfor meget Dillettan
teri blandt Maalmændene. Foruden den gamle Mester selv og den
begavede Sprogmand Kand. H. Ros s er der knapt en eneste, som har
studeret Dialekterne paa en videnskabelig Maade. Sverige har her
som i saa meget andet foregaat os med et glimrende Exempel. I
Broderlandet er der en hel Hær af flittige, alvorlige Arbeidere, som
samles om den skjønne Opgave at granske Bygdedialekterne paa en
videnskabelig Maade; en Mængde værdifulde Skrifter ere udgivne, der
belyse Landskabsmaalenes Ejendommeligheder i Lyd, grammatiske For
mer, Syntax og Ordforraad. Der er stiftet flere landsmålsföreningar, 2
som tilsammen skal udgive Qt Tidskrift med fælles fonetisk Betegnelse
af de forskjellige Lyd. Noget lignende var et værdigt Foretagende
for vore Maalmænd. Vore Dialekter tabe sig Dag for Dag, det er paa
høie Tid at redde fra Glemselen, hvad reddes kan, Ord, Former og
Traditioner. Bygdcmaalcnes Sprogskat er endnu paa langt uær samlet.
Kand. Ros s har efter sine ”Tillæg til den norske Ordbog” paa sine
Stipcndierciser fundet flere tusinde nye Ord. Men én Mand kan ikke
forslaa, hvor Feltet er saa vidtstrakt. Der maa en hel Hær til, og in
gen var nærmere hertil end ”det norske Samlaget”, som da i Sandhed
vilde blive sit Navn værdigt.
Først ved alvorligt, videnskabeligt Studium af de levende Dialek
ter vil Maalsagen komme ind i et sundere Spor. Maalstræverne ville
lære at respektere de enkelte Dialekters Ejendommeligheder. De ville
indse, at det samme Princip, som hævder Bondens Sprog mod Dansken,
fordrer, at han heller ikke skal opgive sin Dialekt for et kunstigt
Landsmaal. Idan vil alligevel ikke faa noget andet Nationalsprog end
1 Hr. Garborg er Formand i ”det norske Samlaget.”
2 Hvad vi paa Norsk vilde kalde Bygdemaals- eller Landskaismaalkforeninger.
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
