Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Schmidt, Karl: Tonehjulet af Poul la Cour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme nummer (skinne 3) som den selv. Deraf følger da, at hver
gang strömmen fra station I under tonehjulets omdrejning går
igennem skinnen 3, er det netop det med skinnen 3 på station II
forbundne skriveapparat, som arbejder, o. s. fr.; eller lader man ethvert
af de på denne måde med hinanden korresponderende 30 par ”ulige”
skinner svare til sit bestemte bogstav, så angives just det bestemte
bogstav på station II, gennem hvis tilsvarende skinne strömmen netop
sendes afsted fra station I. La Cour har ved forsøg overbevist sig
om, at denne samvirken imellem de til hinanden svarende skinner
på de to stationer virkelig lader sig opnå.
Ved alt dette er der, som man ser, givet et brugbart grundlag
for endog flere forskellige telegrafsystemer, hvad der nærmere
fremsættes i det pågældende skrift; vi skulle dog her ikke opholde os
derved så meget mindre, som de endnu ikke ere satte i endelig
form af opfinderen. Vi nöjes blot her med at göre opmærksom på,
at la Cour ved forsøg på linjen Fredericia—Århus—København (42
danske mil med et par små søkabler) har konstateret, at et
stemmegaffel-apparat i Fredericia kunde holde et tonehjul i København i ret
fart med 500 omdrejninger i minutet. Lykkes det altså at skaffe et
på den oven fremsatte tanke baseret, praktisk anvendeligt apparat til
veje, så må dette kunne telegrafere 500 bogstaver i minutet, medens
der med Hughes’s meget kostbare trykketelegraf, som i grundtanken
har en del til fælles med la Cour’s, ikke engang på de korteste linjer
kan leveres mere end 170 bogstaver i minutet.
2) Ved naturvidenskabelige undersøgelser er det ofte nødvendigt
at få et bestemt tidsöjeblik angivet med en höj grad af nøjagtighed;
således f. ex. når det gælder målinger af store hastigheder (lysets,
elektricitetens, lydens, projektilers, o. s. v.), idet det da er
öjensynligt, at resultatet må komme til at lide af betydelige fejl, når
öjeblikkene for fænomenets begyndelse og ende angives endog kun lidt
fejlagtigt. Ved sådanne lejligheder benytter man de såkaldte
kronografer, ɔ: apparater, ved hvilke en tromle drejes rundt med jævn
hastighed. Antag således, at der langs ned ad tromlens overflade er
trukket f. ex. 60 indbyrdes parallele linjer, der have lige stor indbyrdes
afstand, og at tromlen drejer sig 1 gang rundt i i minut, så forløber
der åbenbart 1/2 : 60 eller 1/120 minut lig 1/2 sekund i den tid, der medgår
fra det öjeblik, en af de omtalte linjer passerer forbi en udenfor
tromlen anbragt stift, indtil den næste linje passerer stiften. Lader
man da en elektrisk gnist slå over fra stiften til tromlen og derved
frembringe et mærke på denne i det öjeblik, man iagttager det
fænomen, som undersøgelserne gælde, så kan man öjensynlig komme til
at bestemme tidspunktet for dets indtræden med en nöjagtighed, der
er endnu mindre end 1/2 sekund. Udmåler man næmlig afstanden fra
den linje, der sidst passerede stiften, og til det mærke, gnisten har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
