Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Schmidt, Karl: Tonehjulet af Poul la Cour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slået i tromlen, og finder man f. ex., at denne afstand er 1/10 af
afstanden imellem de to linjer, imellem hvilke det findes, så er der
forløbet tiendedelen af sekund ɔ: 1/20 sekund fra det öjeblik, da den
linje, som sidst passerede stiften, gik forbi den, indtil fænomenet
indtraf. Da man nu kan vide, hvad klokkeslæt den omtalte linje
passerede stiften, har man dertil kun at lægge 1/20 sekund for at få
det søgte tidspunkt. Men gik den samme tromle f. ex. 10 gange
hurtigere rundt end för, så forløb der naturligvis en 10 gange
kortere tid fra det öjeblik, den sidste linje passerede stiften, indtil
gnisten slog mærket i tromlen; man var da nået til at angive
tidspunktet for fænomenets indtræden i tohundrededele af 1 sekund.
Da nu tonehjulet bevæger sig jævnt rundt, og det med en
hastighed, som kan drives så höjt op, at den vej, enhver af tænderne
tilbagelægger i et sekund, beløber sig til over 5 metre, så ligger det
nær at tænke sig, at det ved at forbindes med en tromle må kunne
afgive et brugbart grundlag for indretningen af en endog
overordenlig nöjagtig kronograf.
3) En stemmegaffel udfører, som man véd, et ganske bestemt
antal svingninger i et sekund; er dette bekendt, da kan den
anvendes som tidsmåler, idet tiden for enhver svingning da også er
bekendt. Forbindes gaflen nu (smlgn. fig. 1) med et tonehjul, så bliver
derved tiden for enhver omdrejning af dette hjul bekendt; og
anbringes der da igen på dettes axe en skrue uden ende, som griber
ind i et tandhjul, så løber dette en tand frem for hver omdrejning,
tonehjulet gör, eller omvendt: hver gang tandhjulet er gået en tand
frem, er der forløbet en tid så lang som den, hvori tonehjulet gör
en omdrejning, og denne tid er — i følge det foregående — bekendt.
Man vil nu kunne forbinde dette tandhjul således med et andet, at
dette gör 1 omdrejning for hver 10 omdrejninger, det første gör, og
det andet tandhjul igen således med et tredje, at dette gör 1
omdrejning for hver 10 omdrejninger, det andet gör; ere de tre
tandhjuls axer da forsynede med visere, der dreje sig forbi skiver, på
hvilke tallene 1—10 ere anbragte i lige store mellemrum (smlgn.
viserne og skiverne på gas-urene), så kan man ved at betragte de
stillinger, viserne stod på, da tonehjulet sattes i gang, og de, på
hvilke de stå, når tonehjulet har været i gang i nogen tid, få
angivet, i hvor lang tid hjulet har drejet sig.
Apparatet tænkes altså her anvendt som et slags ur, der i
henseende til billighed og bekvemhed ganske vist ikke kan konkurrere
med det sædvanlige ur, men som så til gengæld har et par fordele,
som dette ikke har, næmlig: 1) Stemmegaflen (tidsmåleren), det
galvaniske batteri (kraftgiveren) og aflæseren (tonehjulet med viserne)
kunne opstilles hver på sit sted, forbundne ved ledninger. 2) Flere
aflæsere (tonehjul) kunne holdes i gang på flere steder ved én og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>