Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Schmidt, Karl: Tonehjulet af Poul la Cour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6) tonehjulet kunne bringes til at regulere en maskines gang.
Anbringes der næmlig på tonehjulet en fjeder, hvis frie ende berører et
til maskinaxen (der ligger i forlængelsen af tonehjulets axe) parallelt
med tonehjulet fæstet hjul, så vil denne fjeder, såfremt maskinaxen
giver sig til at løbe hurtigere eller langsommere end tonehjulet,
komme til at berøre et andet punkt af hjulet på axen end det, den
berörer, så længe bægge löbe lige hurtig; en sådan disposition må
da kunne træffes, at en gennem fjedren og maskinaxen gående
galvanisk ström må kunne göre maskinens krafttilförsel mindre (i
dampmaskiner altså lukke spjäldet i dampröret mere til), når maskinens
omdrejningshastighed vokser, og omvendt fremkalde en större
krafttilförsel (åbne dampspjældet), når maskinen giver sig til at löbe
langsommere. Endnu stilles der i udsigt, at
7) tonehjulet vil kunne bruges til adskillige specielt fysiske öjemed,
f. ex. ved undersøgelser af flere elektriske ladnings- og
induktionsforhold, ved geografiske længdebestemmelser, o. s. v.; men intet af
dette er endnu forsögt.
Hermed have vi givet en fremstilling af de anvendelser,
tonehjulet formenes at kunne få, og dermed sluttet vor oversigt over
indholdet af hr la Cour’s arbejde. Vi have endnu kun en
bemærkning at göre, næmlig den, at når en fagmand påtager sig at omtale
et arbejde som det foreliggende, da kunde det med grund væntes, at
han ikke — således som her er sket — forholdt sig blot refererende,
men også udtalte sin egen anskuelse om sagen, eller med andre ord:
indlod sig på kritik. Når undertegnede dog ikke i mindste måde
har indladt sig derpå, så har dette ikke allene sin grund deri, at det
jo dog til syvende og sidst bliver praxis, og praxis alene, der kommer
til at dömme, men også deri, at hr. la Cour’s bog ikke indeholder
en eneste af de videnskabelige detaljoplysninger, som man
nödvendigvis må have for sig for at kunne få en mere end lös formodning
om brugbarheden af det fremsatte. Hr. la Cour vænter, at disse
detaljer senere ville kunne finde optagelse i Videnskabernes Selskab’s
skrifter.
Karl Schmidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>