Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Schmidt, Karl: Tonehjulet af Poul la Cour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme toneström, idet de forskellige elektromagneter kunne forbindes
indbyrdes. 3) Viserne bevæge sig ikke stødvis, som på de sædvanlige
ure, men have en jævn gang.
4) På den i det foregående stykke omtalte måde bestemmer man
ved aflæsning af visernes stillinger för og efter tonehjulets rotation
den tid, i hvilken det har roteret; kender man omvendt denne tid —
og dette kan ske ved hjælp af et ur —, da kan man få at vide, hvor
mange svingninger stemmegaflen har udført, idet den gör en
svingning for hver tand på tonehjulet, der går forbi elektromagneten.
Herpå tænkes tonehjulets brug som tonemåler baseret. Sagen er jo
næmlig den, at en tones höjde er bestemt ved det antal svingninger,
der i løbet af 1 sekund udføres af det legeme (strængen på violinen,
luften i flöjten, orgelpiben, o. s. v.), som frembringer tonen; vokser
dette antal, da stiger tonens höjde, aftager det, da synker den. Når
man da altså afstemmer den stemmegaffel, som benyttes i apparatet
fig. 1, således, at den giver samme tone som den, hvis höjde skal
måles (en sådan afstemning kan iværksættes derved, at der på
stemmegaflens grene anbringes vægte, der kunne skydes langs hen ad den),
så har man kun at aflæse de stillinger, viserne indtog ved
begyndelsen og enden af et vist tidsrum, f. ex. 1 minut, for deraf at kunne
beregne stemmegaflens antal svingninger i samme tid, og deraf igen
det antal svingninger, der ere udførte i 1 sekund af den lydgiver,
hvis tonehøjde det gælder at bestemme.
5) Bringer man den stemmegaffel, der benyttes i apparatet fig.
1, til efterhånden at svinge hurtigere eller langsommere, da vil
tonehjulet — angives der — forandre sin omdrejningshastighed på
tilsvarende måde. Derved formenes det at ville kunne finde anvendelse
til at efterligne og optælle et andet legemes bevægelse, altså afgive et
nöjagtigt billede f. ex. af en maskines gang, og det endog på afstand.
I stedet for at lade en stemmegaffel (LM fig. 1) afbryde og slutte
den ström, der gör tonehjulets elektromagnet (M fig. 2) magnetisk
og derved holder det i gang, kan man næmlig lade den pågældende
maskine selv göre dette, f. ex. ved i dens axe, der forudsættes at
være af metal, at indlægge et stykke af et elektrisk ikke-ledende stof,
og da anbringe en fjeder (svarende til kontakten P, fig. 1) således
ved siden af denne axe, at den glider på axen; hver gang fjedren
da under axens omdrejning kommer til at berøre det ikke-ledende
stof, vil en igennem axen og fjedren gående galvanisk ström afbrydes,
hver gang den atter kommer til at berøre metalaxen, vil strömmen
sluttes — eller der kan på denne måde opnås en lignende
taktmæssighed som ved apparatet fig. 1, og tonehjulet derved holdes i gang
med samme, hastighed som maskinaxen.
Medens da her en maskine regulerer tonehjulets gang, må
omvendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
