Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - II. Nedreisen til Berlin, sammentræffet med Crelle og grundlæggelsen af en mathematisk journal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Med Kjöbenhavn var dog samfærdselen, og det vel allerede fra
ældre tider af, da vort land ”laa under Danmark”, noget mere regel
mæssig. Et par af privatmænd eiede smaafartöier, to större jagter, gik i
paketfart derhen, medtagende passagerer. Men hvor hurtigt man kom
frem, det afhang af alskens omstændigheder. Ofte laa man veirfast ude i
fjorden i mange dage og maatte taalmodig oppebie, at veiret beda
gede sig, eller at vinden slog om, forinden man seilede videre. Saa
kunde det vel hende, at hele selskabet gik imens iland og slog en
lystighed af ved den eller den by eller det lille strandsted, hvor
jagten havde kastet anker.
Pakker, der skulde sendes om i landet, eller fremmede höger,
der gjerne forskreves fra Kjöbeuhavn först senerehen i tiden og
saa direkte fra Leipzig og Paris ankom under saadanne forhold
kun nu og da til uregelmæssige tider. En egentlig boghandel exi
sterede saagodtsom ikke, og at hjemforskrive gjennem denne et eller
andet værk fra udlandet var meget kostbart, prisen i Christiania
netop det dobbelte af den i Kjöbenhavn. Nogle gange om aaret, og
om vinteren naturligvis aldeles ikke, kom med paketbaadene, der for
paa Danmark, en forsyning af böger til vort efter omstændighederne
ret vel udstyrede universitetsbibliothek og satte os derigjennem i
forbindelse med tidens og fortidens videnskabelige og litterære
frembringelser. Navnlig indtraf ogsaa en eller to saadanne sendin
ger aarligaars til observatoriet, et ottekantet lille træskur, hensat paa
fæstningsvolden og forsynet med en del astronomiske instrumenter;
(senerehen da en statelig bygning for dette öiemed var opfort,
flyttet hen paa Revieret og brugt en tidlang som en ”la Morgue”
for vor lille by.)
Ikke stort bedre var det med breve, der skulde langveis hen.
Disse vare overmaade dyre. Ikke sjeldcn skikkedes de, for at spare
paa portoen, med reisende kjobmænd, med bekjendte eller übe
kjendte; og disse kunde stundom have bele bundter at fordele i den
eller den by, hvor de skulde hen, forsaavidt de ikke foretrak, for
at fri sig for alle bryderier, at sende den hele samling paa posthuset
og lade modtageren betale. Alverden var hinandens villige eller
uvillige kommissionærer; og ikke ringe masser gik vistnok saaledes
den kongelige post forbi og befordredes ”ved leilighed” og ”ved
godhed”. Saa var dertil vanskeligheder med frankeringen: ved
Hamburg stoppede det op. Derpaa maatte saa den, til hvem brevet
var stilet, betale resten. Tidt nok vare ogsaa de skrivelser, der send
tes ud, saa fint og gnidret skrevne og saa bemalte paa kryds og tvers,
at der skulde kunst og megen möie til at klare indholdet. At affatte
dem, for end yderligere at sammenpresse det mest mulige inden det
ringeste rumfang og vægt, paa det allerfineste og tyndeste ”post-
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
