Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - II. Nedreisen til Berlin, sammentræffet med Crelle og grundlæggelsen af en mathematisk journal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIELS HENRIK AREL.
ruin”, det var nok noget, som man i sin kunstfærdighed for at værge
sig mod den dyre postporto endnu i de dage ikke havde fundet op.
Under saadanne omstændigheder, hvor selvfølgelig en hyppig og
almindelig tankeudvexling var umuliggjort, og hvor det personlige
samkvem med al den kundskab og de impulser, det bringer, var
gjerne indsnævret til de allernærmeste og til egne landsmænd, dertil
under smaa forhold, langt afsides fra de store kulturcentra, universite
tet endnu i sin prøvetid, vare de ydre betingelser for et nogenlunde
fyldigt videnskabeligt liv i det hele kun lidet gunstige. En rigere
vexelvirksomhed med udcnvcrdcncn var i det høieste kun for en og
anden ved en lykkelig undtagelse mulig; og fra vort fjerntliggende
land af at fölge tidens sidste fremskridt og gribe virksomt ind i de
videnskabelige diskussioner, dette var vel endog for de bedst stillede
blot til et vist punkt og med mange begrændsninger gjennemförbart.
Fordringerne maatte billigvis ikke for vort nybegyndende land og
universitet stilles efter maalestokken i de gamle, folkerige lande paa
den anden side af havet. Og naar de ikke desto mindre kunde op
fyldes, bedre raaaske end der skulde kunne ventes, saa var det
ikke alene, fordi en række af dygtige mæud var blcvcn vort nylig
grundlagte universitet tilfort, men ogsaa fordi det blev dem ved en
heldig økonomisk stilling forundt at vende al sin kraft mod deres
studier. Den frihedens aand, der havde bragt os vort universitet og
vor uafhængighed, var ogsaa paa dette punkt vort fremadskridende
lille samfunds sikreste stötte.
Hvad vort universitetsbibliotek og vore undervisningsmidler kunde
yde, var selvfølgelig blot dette, at skaffe en solid, videnskabelig
grundvold, grundet paa fortidens og den nærmest forlöbne tids forsk
ning, men ei tillige at före den begyndende forsker ind i tidens mo
derne og for flerheden blandt disse vistnok ogsaa frugtbarestc arbeids
retninger.
Inden de abstrakte fag fornemmelig hvor landet og dets lokale
forhold ingen hjælp vilde kunne give raaattc vel som regel den
til hjemmet bundne forsker staa tilbage. Ikke lettelig skulde han
kunne frembringe andet end, hvad allerede forud var kjendt og fun
det blandt dem, som arbeidede under gimstigcre og friere forhold;
som til rette tid vare blevnc indviede i de tankeretninger og nye
fundamenter, der kunde love noget udbytte for et fortsat studie
arbeide, og som nöd fordelene paa nær haand af de videnskabelige
diskussioner og den videnskabelige arv fra tidens lærere og mestere.
Mere end heldig den, der under disse trange forhold, ved et for
underligt sammenstöd af omstændigheder, der selv ellers kun en sjel
den gang forenes, har kunnet fonnaa, ved geniets scirrige magt, at
bryde baner. Men endog for den er dog ikke mindre en beröring
med tidens videnskap fornoden, der mere har at meddele af, hvad
505
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
