Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - II. Nedreisen til Berlin, sammentræffet med Crelle og grundlæggelsen af en mathematisk journal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
han eier, end at modtage fra andre. Vanskelighederne have kun for
andret plads. Og ingen let sag var det dengang i vor lidet bemær
kede afkrog for en ung og ukjendt tænker, der gik paa egne vcie, at
bringe sine ideer frem i verden, at faa dem optagne derude til prö
velse og til mulig rensning; end mere til et dyberegaaende studium
og til en videre bearbeidelsc.
Saadanne vare de forhold, under hvilke Abel voxte op og ud
viklede sig. Han skulde nu ud i verden, og vi ville fölge ham paa
hans vci.
I de förste dage af September tiltraadtc Abel afreisen herfra, i
fölge med borgkandidat Möller, senere direktör ved Kongsbcrgs sölv
værk, og kand. med. Chr. Bocck, vor nys afdödc senior ved univer
sitetet. Keilhau og Tank, med hvem de siden stödte sammen i
Tydskland, vare allerede tidligere afreiste, den förste for at fortsætte
sine studier ved bergakademiet i Freiberg, den anden for paa filoso
fiens vegne at besöge vor landsmand Henrik Steffens, dengang ansat
ved universitetet i Breslau.
”Vore reisende unge lærde,” som professor Hansteen i sine med
delelser i ”Magazinet” benævnte dem, skulde nu altsaa hver i sit øiemed
söge sin videre uddannelse.
Forud for afreisen gjorde Abel en kortvarig udflugt til en af
smaabyerne ved östsiden af Christianiafjorden, hvor hans forlovede
opholdt sig, en dansk dame, jomfru Christine Kcmp, sencrchen,
efter hans tidlige död, gift med professor Keilhau. Ved Soon blev
han derefter, silde om natten, optagen under forbifarten af den af
passagerer overfyldte jagt; og nu gik det med strygendc bör tilsös.
Overreisen var forholdsvis heldig. Et par træk af den ville vi
her efter Boecks beskrivelser gjengive: de anskueliggjöre forholdene
dengang.
Först drev man vesterover, heder det, saa laa man en stund næ
sten stille. Men tredie dags aften, under Marstrand, fik man igjcn en
stiv kuling. Abel fortrak; Möller lagde sig for nede i rummet.
En misantropisk pebersvend, der med hele sit rörlige gods flyttede
ned til Kjöbenhavn, fik endogsaa i sin vaande den ide, at han maattc
dö, miste alt sit töi og kastes i havet. Bocck, selv anden, holdt
sig dog standhaftig, men havde al sin doktorkunst behov med den
forskræmte kontrolör, der to gange gjorde testamente og forlangte,
at skipperen skulde vende.
Det femte dögn, i graalysingen, fik man Helsingörs fyr i sigte.
Veiret var stilnet af; Abel og Bocck vare allerede oppe fra klokken
tre om morgenen, for at nyde indseilingen gjennem sundet. Mange
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
