Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - III. Holmboes ansættelse. Den norske koloni. Mörke stemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Af de indvendinger, der vare bievne gjorte mod ham, var der dog
en, som særlig tiltrænger at belyses: ”Man troede at kjende ham fra
den side, at han ei med den lethed vilde kunne lempe sig efter de
yngre studerendes fatteevne og saaledes ei med den frugt vilde kunne
foredrage det elementære af mathematiken, hvilket er hovedsagen ved
ovennævnte lærerpost, som en mere övet lærer”. Det er muligt, at
Abel en tidlang ikke har forstaaet at lempe sig efter sine elever, hos
hvem han kan have forudsat for meget. En saadan uskjönsomhed er
tidt en anstödssten just for de mest begavede, saalænge endnu ei
tilstrækkelig øvelse og erfaring under selve lærervirksomheden er er
hvervet. Hvad imidlertid er hævet over enhver tvivl, skjönt han
beskedent udtaler sin frygt, er netop Abels gjennemsigtige, ”naive”
klarhed, der borger for, at han ogsaa som lærer, naar en tid var gaaet,
vilde have optraadt med udmærkelse. Altid viste han tilbage til ele
menterne, naar den mathematiske kundskab var i urede, til de klas
siske forfattere, om dybde i forstaaelseu og tænkningen skulde er
hverves. Og med dette syn for hovedaarsagen, hvorfor saameget for
spildes, og for hvad der betinger den sande fremgang, vilde han snart
have forstaaet at gjöre sin overlegne dygtighed gj ælden de ogsaa
ligeoverfor de studerende. Senerehen, som docent i astronomien under
Hansteens fravær i Sibirien, hörte han ingenlunde til dem, der plagede
de studerende med overvættes meget mathematik: han tog deraf saa
lidet med som muligt.
Hvad Holmboe selv angaar, da var den skjæve stilling, hvori han
ved forbigaaelsen af Abel var kommen og forblev, saalænge ikke
löftet om oprettelsen af en lærerpost for denne kunde indfries, i
virkeligheden fra hans side ufrivillig. De venskabsbaand, der, för
saavelsom senerehen, forbandt ham med hans overordentlige elev, havde
vistnok gjort det haardt for ham at skulle gaa Abels fremtid iveien.
Men Holmboe, maa det erindres, fik universitetets kaldelse; det udgik
til ham ikke til disciplen. Uden tvivl har vel derhos Hansteen, den
formaaende beskytter af dem begge, fremfort for sin fortrukne assi
stent, overlærer Holmboe, hvad han senerehen ogsaa opmuntrede Abel
med til kortvarig tröst og haab tanken om en oprettelse i en
ikke altfor fjern fremtid af en ny lærerpost i faget. Og denne tanke
var kommen særlig frem i kollegiets indstilling til besættelsen af det
ledige lektorat.
Traditionen beretter ellers, hvad enten den er sand eller ei, en
ny bestyrkelse er det dog, til overflod, paa det udmærkede forhold,
der altid bestod mellem den fordums elev og hans lærer, at Holmboe
skulde have önsket at trække sig tilbage-til fordel for Abel. Dennes
overragende videnskabelige dygtighed var selvfølgelig ingen bedre
end Holmboe til den tid istand til at bedömrae, hvorvel han vistnok
endnu ikke kunde ane, til hvilket höidepunkt han i virkeligheden alt
520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
