Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - III. Holmboes ansættelse. Den norske koloni. Mörke stemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. H. Abel.”
NIELS HENRIK ABEL.
var stegen eller skulde stige. Han gav kun heri efter, som det heder,
da man truede med at henvende sig til en udlænding. Dette sidste
er dog lidet troligt og er sandsynligvis kun en udsmykkende tilsæt
ning. Thi om man foretrak Holmboe, var det sikkert ikke, trods en
uheldig vending i fakultetets og kollegiets motivering af den gjorte
indstilling, af nogen egentlig utilböielighed ligeoverfor valget af den
anden: man ansaa ham endnu blot lidt for ung og uprövet.
Det var den 16:de Januar 1826. Abel var midt oppe i sin brev
skrivning til Holmboe. Han fremsatte for ham sine kritiske og vidt
gaaende bemærkninger vedrorende den hele daværende raathematiks
höist mangelfulde standpunkt og de grundreformer, der forestod at gjöre.
Og han var just ifærd med at vælge et exempel for ret at anskuelig
gjöre for ham, hvor forsigtig man maatte være i sit ræsonnement.
Da traadte en landsmand ind og bringer ham det afgjörende, men
dog ikke uventede budskab om den forestaaende besættelse af det
ledige lektorat, den af universitetet vedtagne indstilling af overlærer
Holmboe.
De fölgende simple, knustlöse linier vise, hvordan Abel modtager
den for hans egen del saa lidet glædelige tidende, hvorgjennem hans
fremtid, som det syntes, til fordel for hans kjære lærer for bestandig
vilde lukkes.
”Saa langt var jeg kommen”, fortsætter han, ”da Maschmann kom
ind af dören; og da jeg længe har manglet brev hjemmefra, saa stand
sede jeg for at höre efter, om han ikke havde noget til mig (han er
nemlig vor constante brevdrager); men der var ikke noget. Derimod
havde han selv faaet brev, og blandt andre nyheder fortalte han og
saa, at du min ven var indstillet til at blive leetor i Rasmussens sted.
Modtag min oprigtigste gratulation og vær forsikret om, at ingen af
dine venner glæder sig saa meget derover som jeg. Du kan tro, at
jeg ofte har önsket en forandring i din stilling; thi at være lærer ved
en skole maa dog være noget forskrækkeligt for en, der som du in
teresserer sig saameget for sin videnskab.”
”Nu maa du sandelig ogsaa faa dig en kjæreste, ikke sandt?”
Abel gjenoptager saa, efter en del hilsener til venner, atter.sit ny
lig paabegyndte exempel. Mærkeligt er dette iövrigt ogsaa derigjennem,
at det særlig (af Dirichlet) er blcvcn fremhævet som et vidnesbyrd
om, hvilken fin og skarpsindig aand han var.
Brevet slutter med folgende ord: ”Jeg vilde önske, at jeg var
hjemme; thi jeg længes forskrækkelig. Skriv mig endelig et langt
brev til om alskens ting. Gjör det endelig, saasnart dn har faaet mit
brev. I morgen skal jeg paa comödie og se die schöne Mullerinn,
Farvel og hils mine bekjendte. Din ven
521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
