Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTRÆV
AP
Joh. Storm.
111.
Man skulde ikke tro, det var muligt, men Maalstræverne paastaa
virkelig, at de europæiske Kultursprog ere tilblevne paa samme Maadc
som det nye Sprog, de selv holde paa at lave. Dante var ikke andet
end en Maalstræver, Chaucer ligesaa. ”Hvad var det, Dan te gjorde i
Italien?” siger Kr. Janson 1. ”Der var en Mængde forskjellige Dialekter,
men intet italienskt Skriftsprog; Latinen var Eneherskeren. Saa
skabte, eller, om man heller vil, ”lavede” denne ene Mand det italien
ske Skriftsprog ud af alle disse Dialekter; det vandt Tilslutning,
han fik Efterfølgere, og det nuværende italienske Skriftsprog udviklede
sig af denne Normalform”. Garborg siger S. 43: ”Den Gang, da Dig
teren Dante fattede den Idé at udvikle et italiensk Kultursprog paa
Basis af det italienske Folkeraaal, var Latinen det almindelige Sprog
blandt Italiens Forfattere.” Det har imidlertid helt siden Dantes Tid
været bekjendt, at der blev skrevet og digtet paa Italiensk mindst
halvandet hundrede Aar før Dante. Det er Dante selv, som fortæller
det. Dantes Lærer var Brunetto Latino, hvis italienske Skrifter endnu
ere opbevarede. Der gik to hele Digterskoler forud for Dante, den
sicilianske og den bolognesiske. Saa langt fra at have taget lidt af
hver Dialekt, er det Dantes særlige Fortjeneste at have hævet det
toskanske Sprog til Almensprog. Dante var netop bange for Provin
cialismer og Vulgarismer, endog de toskanske. Han forkaster i sin
Bog De Vulgari Eloquio udtrykkelig alle fjernere Dialekter og tilsyne
ladende endog de toskanske, "qui titulum sihi vulgaris illustris arrogare
videntur". Hvad han forkaster, er imidlertid blot hvert Distrikts sær
lige Provincialismer eller Afvigelser fra det ”ædle Landsmaal”, vulgaris
illustris, som ikke var lavet af nogen, men lidt efter lidt var opstaaet som
ædlere Talesprog og Skriftsprog i Byerne, ved Hofferne og i Digte til
skjønne Kvinder, over hele Italien. Dantc har ikke den Prætension
at ville skabe et nyt Sprog, men kun at benytte Landsmaalet i dets
ædleste, overleverede Form.
Undersøger man nu Dantes Sprog nærmere, viser det sig paa det
klareste, at det er toskansk, og intet andet. Der findes hos ham ingen
1 Kvad vi Maalstrævere vil, S. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
