Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTEÆV.
land, slightly Southern, which became, with Chaucer, the standard
language.” Dialekten var kun blandet, for saa vidt Talesproget var det.
Foruden Chaucer havde ogsaa Wycliffe betydelig Indflydelse paa
Dannelsen af et engelsk Almensprog. Wycliffes og hans Medarbeideres
Sprog repræsenterer formentlig nærmest Talesproget i Oxford; det
nærmer sig meget til Chancers; hvor det skiller sig derfra, har Engel
sken almindelig fulgt Chaucer.
Ligesaa gaar det med Hr. G.s øvrige ”Beviser” af Sproghistorien.
Hvorledes det finske Sprogs Historie kan støtte Maalsagen, er vistnok
ikke let at se. Finsk er jo et bestemt levende Sprog, grundet paa en
Hoveddialekt, ikke sammensat af forskjellige Dialekter. Finsk har
været skrevet i flere hundrede Aar. Det er kun, forsaavidt der i Finsk
virkelig med Held er drevet Sproglaveri, at det vilde være til nogen
Støtte for de?a norske Maalsag.
Heller ikke den flamske Sprogbevægelse kan hjælpe Forfatteren.
Det flamske Sprog har söm bekjendt været skrevet lige siden Middel
alderen og er grundet paa den levende flanderske Dialekt af det Hol
landske. Det havde indtil den nyeste Tid beholdt den ældre neder
landske Retskrivning med ae for langt a, ue for langt il, og y for Tve
lyden ei af oprindelig langt i, som aerde Jord, vuer Ild, mynheer min
Herre. Dette er allerede i sig selv et Bevis for Sprogets Kontinuitet
fra Middelalderen. Nu skriver man med Hollænderne aarde, vuur,
rnijnheer. Det flamske Sprog er egentlig det samme som det holland
ske paa nogle Provincialismer nær. Ordbøger, som for nogle Aar siden
kaldtes flamske, hede nu nederlandske ’.
Saaledes staar det til med de norske Malstræveres ”Beviser” af
Sproghistorien for Maalsagens Mulighed. Men hvad er da egentlig
Maalsagen? Og hvad er Hr. Garborgs ”Maal”? Er det det Aasenskc
eller et andet, nyt Landsmaal, eller er det en Dialekt? Ja, herom
lader Forf. os i Uvished. Det er ikke klart, hvad det var, som skulde
bevises, men det <3l’ klart, at Beviserne ikke holde Stik.
Med større Jdet kunde Maalstræverne paaberaabe sig det tydske
Sprogs Historie, thi dette er virkelig opstaaet som Skriftsprog, om end
grundet paa overtydsk Talesprog. Den bekjendte tydske Sprogforsker
Schleichcr- siger herom: ’Tm Althocbdeutschen hatten wir stets den
Dialekt der Schreibcnden vor uns, es gab niebts allgemcineres, was
ilber demselben, die versebiedenen Stamme umfassend, gestanden batte.
1 Diotionnaire flamand-frangcns par l’abbé Olin ger. Jeg gjorde Bekjendtskab med
denne Bog under et Ophold i Belgien i 1858. Nyeste Udgave (Malines 1871), som kun
adskiller sig fra de ældre ved den moderne Ortografi, kalder sig néerlandais-frangais.
2 Bie deutsche Sprudle S. 104, tildels ogsaa anfört af Dr. Jessen i Tidskrift f.
Philol, og Pcedag. 111, 43.
529
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
