Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
kaldte (East) Midland Dialect, altsaa Central- og Hovedstadsdialekten.
Man kjendte tidligere ikke noget Mindesmærke af den garnle merciske
Dialekt. Et saadant er nu blevcn paavist af Dr. J. A. H. Murray i
The Rushworth Gloss til Matthæi Evangelium, en Interlinearoversættelse
fra 10:de Aarhundrcde. Dr. Murray har endnu ikke udgivet sin Under
søgelse herom, blot meddelt den i Philological Society h Jeg har imidler
tid foretaget mig nøiagtig at gjennemgaa det nævnte Kildeskrift og
ganske fundet Dr. Murrays lagttagelser bekræftede. Sproget stemmer
paa det nøiagtigste med Engelsk, netop der hvor det afviger fra Yest
saxisk, især i dettes senere Form fra det ll;te Aarh., som maatte ventes
fortsat i Engelsk. Saaledes heder det paa yngre Yestsaxisk gjerne sylf
selv, sylian give, sælge, paa mercisk derimod self, selian stemmende med
engelsk self, seli; yngre vests, hyran høre, tyn, ti (Tallet), mersisk héran,
tén stemmende med Chaucers heere(n), ten, nu hear, ten. Det er for
enhver Sprogmand klart, at hvis det engelske Ord kom af hyran, saa
vilde det nu hede hire og ikke hear.
Man kan forfølge den merciske eller midlandske Dialekt ned
gjennem Tiden lige til Chancer, ved hvem den i det væsentlige blev
det herskende Sprog. Det er især Dr. E. Morris, som gjennem sine
Udgaver af Sprogmindesmærke!’ fra 12:te, 13:de og 14:de Aarh. og
derpaa byggede Undersøgelser har belyst de engelske Sprogforholde i
Middelalderen. Indtil Chancer brugte Enhver sin Dialekt. Chancer
selv var fra Kent, men opholdt sig sin meste Tid i London og færde
des meget blandt de høiere Klasser. Hvad Chancer skrev, var væsent
lig det dannede londonske Talesprog, han ”lavede” eller ”tillempede”
ikke noget Sprog; i det høieste valgte han nogle Udtryk og vragede
andre, hvor der var flere at vælge imellem. Det var et Særsyn i Middel
alderen, at nogen skrev saa let og naturligt, ganske som man talte 2, og
dog saa kjærnefnldt og humoristisk; heraf Chancers overordentlige Po
pularitet og Indflydelse. Chancers Sprog nærmer sig kun svagt til de
sydengelske Dialekter, det er væsentlig midlandsk. 1 en interessant
Tiaarsberetning for The Early English Text Society 1874 3, hvor der
gives en Oversigt over de udgivne Sprogmindesmærker, ordnede efter
Dialekter, heder det til Slutning: ”The rest of our Texts are either
uncertain, or may be said to be in that mixed dialect, mainly Mid-
1 H. Sweet, Dialects and Prchistoric Forms of Old English, S. 13. (Extract from
the Transactions of the Philological Society.) Jfr. ”The Academy” 26 Jan. 1878 S. 74c:
”Dr. Murray is to write the article on the English Language in the next volume of
the jEncyclopædia Britannica. His diagram of the pedigree of the language was laid
before the Philological Society, of which he is one of the vice-presidents, at its last
meeting. He maintains that ”Old English”, as some folk are pleased to call Anglo-
Saxon, is not the parent, but only the great-uncle of modern English, which has
sprung from the Midland Dialect, and is not the direct descendant of Anglo-
Saxon.”
2 Talen er her om Stil og Udtryk. Hvad Orthografien angaar,’skrev man altid efter
Udtalen saa godt man kunde.
3 Tenth Report of the Committee, January 1874.
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
