Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
DET NORSKE MAALSTRÆV.
det hele efter Azeglios Mønster komme til at skrive saaledes, ”som
man i det dannede Selskab naturlig taler over hele Italien”.
Hvis de norske Maalstræverne ville nøie sig med et kunstigt, lærd
Sprog, saa er dette de Forbilleder, de kunne paaberaabe sig. Men Lig
heden er dog kun fjern 1 ; den historiske Grundvold svigter.
Jeg tror ikke, at det Aasenske Landsmaal har nogen Fremtid uden
som fælles Form for folkelige Traditioner fra Fjeldbygderne. Til
Skriftsprog for Bonden er det uskikket. Jeg ser med Interesse og
Syrapathi Optegnelser i de virkelig levende Dialekter og haaber, at
det norske Samlag vil skaffe os ret mange saadanne, helst uden Nor
malisering eller etymologisk Skrivemaade. Skulde et nationalt nynorsk
Skriftsprog kunne udvikle sig, maatte det være paa Grundlag af en
Dialekt. Men jeg har ikke megen Tro paa Muligheden heraf. Det
kommer for sent, og Forskjellen mellem Bygdemaalene er for stor.
Heller ikke anser jeg det for ønskeligt, skjöndt jeg fuldt anerkjender
den patriotiske Tanke, som ligger til Grund for Maalstrævet. Vi have
nu engang et Skriftsprog, hvormed vor Historie og Kultur er ind
forlivet. At den oplyste Klasse skulde opgive dette, kan der fornuftig
vis ikke være Tale om; at berøve Bonden det og saaledes afskjære og
udestænge ham fra den europæiske Kultur, det vilde i mine Tanker
være ”at øve Vold mod Bonden”. Og Bonden vil nok betakke sig
derfor.
En anden Sag er det, at vort Skriftsprog forandrer sig i norsk
Retning og saaledes lidt efter lidt nærmer sig til Folkesproget. Man
maa fastholde som det eneste mulige og rigtige Princip for et Sprogs
Udvikling, at et Skriftsprog kun forandres i Overensstemmelse
med Talesproget. Men nu er det uimodsigeligt, at vort dannede
Talesprog Dag for Dag bliver mere norsk. Det er derfor i Overens
stemmelse med Tingenes naturlige Udvikling, at ogsaa Skriftsproget
efterhaanden fjerner sig fra Dansk og nærmer sig Norsk. Hr. G. lige
som alle ”norsk-norske Maalstrævere” har meget imod det ”dansk-norske
Maalstræv”. Han synes at forestille sig, at det dansk-norske Sprog er
blevet til paa en vilkaarlig Maade. ”Der er opstaaet en Del Mænd,”
siger han S. 26, ”som har ment, at de ud af det foreliggende danske
Sprog skulde kunne fremavle et nyt og andet sprog, der’ialfald ikke
skulde være dansk’, og som, da det saaledes ikke kom til at høre
1 Jeg forbigaar her det nyislandske Sprog, som jo ogsaa indeslutter et betydeligt
kunstigt, literært Element. Men Forholdene paa det isolerede Island ere saa forskjellige
fra de norske, at de ikke kunne sammenlignes.
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
