Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTRÆV.
Hos Wessel findes adskillige Ord og Vendinger, som ere norske
og ikke danske. Adskillige af disse ældre Norvagisrner ere senere
optagne i det danske Literatursprog, ligesom det vel nu almindelig
erkjendes, at de norske Forfattere have øvet en stor og støttende Ind
flydelse paa det nordiske Element i Fællesliteraturen 1 . Efter Adskillel
sen fra Danmark bliver det norske Element efterhaanden stærkere.
Mauritz Hansen, f. paa Modum 1794, j* 1842 som Overlærer paa
Kongsberg, bruger især i sine Skildringer af Folkelivet 2 mange norske
(østlandske) Ord og Vendinger, som Skaut Hovedlin, Sau Faar,
Rømme Flöde. ”Efter dem slæntrede tre Heste, belæssede paa begge
Sider med Kjarlerne 3, Takken 4 og den store Ystegryde 5 ; derefter kom
Bölingen 6, den gamle Bjeldeko i Spidsen. Toget sluttedes af to lystigt
syngende Budeier 7 og et Par Julinger 8 med lange Pidske i Hænderne”.
”Det hvide Linned sammenheftet med smaa Söljer 9.” Undertiden
giver han de norske Ord en falsk daniserende Orthografi, som ”En
Aften, den sidste i Plougaanden 10,” som om det var en Aand; om en
Kvæghjord, der kommer ind mellem en Trop Soldater, heder det:
”Snart adsplittedes den rædde Budskab™ .” Man kjendte dengang endnu
ikke Maalstrævernes orthografi ske Kunster 12. I Böndernes Mund lægger
Hansen Former som Furu: ”En Busk staar höiere paa Fjeld end
Furuen ved Fossevæld”, og bruger den tildels selv: ”Endelig havde
hun naaet op til en vidgrenet gammel Furu og søgte derunder Lye og
Hvile for Hesten;” ellers anvender han den danske Form Fyrretræ™.
Hans Bönder sige ”löbe til Skogs”, han selv skriver Skov, som endnu
er det almindelige. Der er hos Hansen endnu mange Danismer, som
Knos f. Gut; ”han kunde Godt lide den unge Gaardm andssön” etc.
De fleste af Hansens Norvagisrner var paa denne Tid endnu noget nyt,
men vandt Indgang, fordi de vare almindelige i Talesproget. Dansken
P
. L. Möller skrev om ham i ”Gæa”: ”Han vovede först som se
nere Wergeland at indføre Ord af Folkesproget i Litteraturen (hvil
ket betegner en selvstændig norsk Litteraturs Begyndelse).” 14
2 De følgende Exempler ere tagne fra Fortællingen Fru Birthe i Maanedskriftet
Bien VII, 1 ff., VIII, 1 ff., Kristiania 1884. 3 Trækarrene. 4 Brødpande, Jernplade til
at bage Fladbrod.
5 Gryde til at yste d. e. lave Ost. 6 Hjorden, Kvægbesætningen.
7 Mælkepiger, Kvægrogtersker. 8 Hyrdedrenge, udtales med tykl l, vesti. Juring,
Hyring, oldn. hirdingi, senere hyrdingl og heraf hjurdingi; svensk Dial. Iwling. 9 Spæn
der, Brocher.
10 Plau-ånnen, ”Plov-Strævet,” Plöiningstiden ; oldn. Onn Arbeide, Stræv. Paa Østl.
almindelig Plan f. plag ligesom skan f. skog.
11 Buskap, Kvægbesætning, Hjord.
12 Man maa ikke lade sig vildlede af den ”normaliserede” Orthografi i den nye
Udgave af Hansens Noveller og Fortællinger, Kristiania 1857, hvor der paa Maalstræ
vervis skrives Budeigjer, Hjurdinger, Plogonnen, stadne f. stane (svensk stanna) etc.
Sligt giver et falskt Indtryk af Hansens Sprogform.
13 I den nye Udgave normaliseret til Furetræ (IV, 194).
14 Cit. af Knudsen, Er Norsk det samme som Dansk, S. 155.
1 Skav lan sammesteds S. 245.
537
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
