Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
vulgært og provincielt. En geistlig Taler vil aldrig komme til at sige
paa Prædikestolen: ”Håssen ståre te me sjæla di?” f. ”hvorledes staar
det til med din Sjæl”, saalænge som en saadau Sprogform er vulgær.
Vil den Tid nogensinde komme, da det bliver ædelt at sige hoka mi
f. min Bog? Man er endnu ikke kommen stort længer end til hågen
min i det dannede Talesprog; men den anden Form høres dog oftere
blandt den opvoxende Ungdom, naar den slipper sig løs, ligesom e hok
eller undertiden i hok f. en Bog, altsaa tre Kjøn bevarede: en, e (i), et.
Der er saaledes en Mulighed for, at disse Former engang kan blive
anerkjendte. Men en videre Udstrækning er der for Tiden ingen Ud
sigt til. Diftongerne ei og au 1 i Ord som hein Ben, stein Stein, leir
Ler, anse øse, dau død, hlaut- blød ere endnu afgjort vulgære, og vi
øine ingensomhelst Udsigt til at disse nogensinde kunne blive optagne
i det dansk-norske Almensprog. Ligeoverfor Kjcndsgjerninger hjælper
intet theoretisk Kaisounement. Man kan ikke, som Magister Stygotius
vilde, slaa Begimenter ihjel med Syllogismer.
Hr. G. bebreider det ”Knudsenske” Maalstræv, at det med sit blöt,
vite, gate, hake skriver halv svensk. Vi se ikke deri nogen Ulykke,
aldenstund det østnorske Talesprog og Hovedstadssproget altid har
nærmet sig noget til Svensk. Knudsen skriver halv svensk ikke nærmest
af amalgamistiske Tendenser, men fordi ban skriver, som man taler.
Det kan ikke nytte at sige til os snart, at vort Sprog er dansk, snart
at det hverken er dansk eller norsk, snart at det er svensk. Vort Sprog
bliver ligefuldt hvad det er, man kalde det hvad man vil. Man er nu
almindelig enig om at kalde det dansk-norsk. Der er Ingen, som
nægter, at det er grundet paa det danske Sprog. Men det er ligesaa
uomtvisteligt, at norsk Sprogtone og Farve hos norske Forfattere er
saa gammel som selve den dansk-norske Literatur. Det norske Element
er stærkt fremtrædende allerede hos Peder Cl au s søn i Slutningen al
16:de Aarhundrede, ligesaa hos Petter Das s i Slutn. af 17:de Aarh.;
hos begge disse Forfattere findes en overordentlig Mængde norske Ord
og Former. At der er Norvagismer hos Holberg, er bekjendt, skjønt
dette Emne endnu ikke er udtømmende behandlet i noget Special
arbeide. ”Holbergs Forfattersprog”, siger Prof. Skavlan 3, ”er Samtidens
Skriftsprog med enkelte norske Biendommeligheder . . . De har en sær
egen Betydning, fordi de har indsneget sig uvilkaarlig mod Forfatte
rens Vilje.”
1 I Virkeligheden udtalt eu med det dunkle e i Gave, Billede. Jeg har dog her
foretrukket den gjængse etymologiske Skrivemaade. Nogle skrive ou (ogsaa oldn.).
2 En anden Sag er det med Ord, som ingen tilsvarende dansk Form have, eller som
engang have faaet Borgerret, som grei ligetil, redig, Hang Høi (sv. en hög), beite græsse
(trods dansk bede), lei (dansk led). Derimod maa vi benægte Hr. G.s Paastand, at
man ofte i Dagligtale siger ”ei pike" f. en Pige; dette er blot vulgært.
3 Holberg som Komedieforfatter., S. 187. Flere Exempler hos Knudsen, Er Norsk
det samme som Dansk, S. 86. 89, 90, 91, 97 o. fl.
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
