Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTRÆY.
sig dunkler ;” ”Helten mere ei løfter sin purpurne Fane;” "Op, gesvindt,
gesvindt!" "Forlovet er Rige og Thronl" etc. 1 De fleste af disse Ord
vare vistnok brugelige paa den Tid, men ikke nødvendige; en Sprog
renser skulde have vidst at undgaa dem. Der er overhovedet meget tilgjort,
meget Sproglaveri hos Wergeland. Det er karakteristisk for den blandt
Maalstræverne raadende Uklarhed, at de gjøre saa meget af Wergeland og
berømme hans Norskhed. Wergeland var en Mand med stærke Impul
ser, som greb stort til ; blandt den Masse nyt Stof, han indførte, fand
tes der ogsaa mange gode Ting, og Wergeland har øvet en Indflydelse
paa Efterslægten, som vilde have været større, hvis han havde været
en mere harmonisk Natur.
Hos Wergelands Modstander Welhaven 2 (f. i Bergen 1807 f 1873)
optræder det norske Element langt mere sparsomt, men ulige mere
harmonisk, nemlig saaledcs, som det virkelig forekom i Talesproget.
Især i sine Skildringer af Natur og Folkeliv er han ikke bange for
at bruge Ord som Vasdrag (dansk Ar anddrag), som nu er bleven al
mindeligt; Stiftsprovst P
. A. Jensen fortæller i sine Erindringer, 3 at
han blev revset af sin gamle Lærer Lyder Sagen for at have brugt et
saa pøbelagtigt Ord. Fremdeles optager Welhaven Ord som Svaberg
(nogen Bjergflade); ”da Solen sprat" (bedre randt, jf. Solremiing Solop
gang); ”Gaarden ligger trist ogbratlændF under Kolien’3”•, et myrlændF,
ulændt 7 Sted; i Skovbrynet 8, i Fjordbrynet ; en Farkost (Fartoi); ”*!Slaat
ter 9, som Ingen kunde efterhærmed0 ;” ”der var ugreit u og vrangvilligt
overalt;” ”Troldslag er tnngt at tyne 12”, og en Mængde andre. I Digte,
som angaa Folkets Liv og Traditioner, formaar han at anslaa en ægte
folkelig Tone forbunden med en for ukjendt Formfuldendthed, saaledes
i ”Dyre fra Vaa”, ”Asgaardsreien” o. fl. Han bruger her Udtryksom:
”Kom hid fra Sæterhage, du hvide Bjeldeko;” en Hjuring (Hyrdedreng,
Hansens Juling)-, ”Lövets Hvælv’ (Hvem skulde tro, at dette ikke var
dansk? Men det er optaget i Listovs Ordsamling); ”de holdt hinanden
i Rygtag krystef;” ”over til Nes gaar Løbet rat 13 ;” Han stod som en
Tømmertal u over de lave Graners Række” o. s. v. Følgen af Welha
vens i det hele sprogrigtige og harmoniske Anvendelse af norske Ele
menter har været, at næsten alle de af ham brugte Ord ere komne til
1 Lignende Feil hos Wergeland og andre Sproglavere paa den Tid ere paaviste af
P. A. Munch i en Artikel: ”Norsk Sprogreformation”, Saml. Afhandl. I, 1(1 ff.
2 Prof. Sk avlan gjør mig opmærksom paa, at Welhavens Forfattervirksomhed fal
der i to Perioder. I den første var han saa rent dansk, at han endog brugte Udtryk
som: ”.Denne Gangsti stopper ved en Kartoffelmark” (Saml. Skr. 11, 322) f. Potetes
ager. Det var først efterat Asbjørnsen var fremtraadt, at Welhaven begyndte i no
gen kjendelig Grad at bruge Norvagismer.
3 ”Autobiografiske Meddelelser” oprindelig i ”Illustreret Nyhedsblad”.
4 Steilt beliggende. 6 rundt Bjerg. 6 sumpigt.
7 ufarbart, udyrkbart. 8 Skovranden. 9 Slags Danse.
1 0 efterligne. 11 uredigt, i Urede, indviklet, vanskeligt.
12 tilintetgjøre, ødelægge. 13 raskt, bruges endnu kun af Almuen. Jf. eng. rather
snarei’e, hellere, ældre eng. rath tidlig: Why rise ye so rathe? (Chancer). Angels. hrabe.
14 Sv. tall, bruges i Norges østligste Bygder. Alm. norsk Toll, oldn. foli.
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
