Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
almindelig Gyldighed i vort Literatursprog, medens dette ingenlunde
er Tilfældet med alle de Ord Wergeland prøvede at indføre.
Den egentlige Reformator, som har bragt den ægte, fuldtonende
norske Stil ind i vort Literatursprog, er vor store, endnu levende
Eventyr- og Sagnfortæller P
. Chr. Asbjørnsen (f. i Kristiania 1812).
Den hele Sprogtone er hos ham saa ægte folkelig norsk og tillige saa
kjærnefrisk og naturlig, at enhver sundt konstrueret Normand føler sig
greben og tiltalt deraf. Det vilde føre for vidt at gjøre endog blot
et Udvalg af de Ord og Udtryk, hvormed Asbjørnsen har beriget vort
Skriftsprog 1 ; Ord, som allerede levede paa Folkets Læber, men som
Asbjørnsen med fin Takt og aldrig svigtende Sprogfølelse forstod at
udvælge og bringe i Samklang med den givne Sprogform. Tilsynela
dende er Formen dansk, og dog er det hele, Ensemblet, ægte norsk.
Første Udgave af Norske Folkeeventyr, samlede ved P. Chr.
Asbjørnsen og Jørgen Moe, udkom 1842—43, anden forøgede Udg.
1852. Norske Huldreeventyr og Folkesagn, l:ste Samling, ud
kom 1845, anden forøgede Udg. 1859. 2:den Samling tryktes 1847,
anden forøgede Udg. 1866. Ved disse to Værker opgik der en ny
Verden for det norske Folk; her kjendte det sig selv igjen. Asbjørn
sen havde forløst Folkets bjergtagne Drømmeliv og bragt det frem i
Dagen. Ved sine mesterlige Naturskildringer i Huldreeventyrene ”ska
ber han hos Læseren en Stemning, der aabner Sindet for Folkedigt
ningens inderlige Sammenhæng og Forstaaelse med Skovdunkelhed og
Elvebrus og Fjeldensomhed i vore Bygder. 2” For hver følgende Ud
gave af Huldreeventyrene er Sproget stadig bleven betydelig fornorsket,
men allerede første Udgave skilte sig ved et Svælg fra alt, hvad der
før var skrevet, og Eventyrenes Sprog fremtræder allerede i første Ud
gave væsentlig som det foreligger i de følgende, ligesom i 2:den Sam
ling, der udkom 1871 3. Det vilde være et interessant Bidrag til Spro
gets Historie at sammenligne Asbjørnsens tidligere Stil med hans se
nere, men det vilde føre for vidt. Trods alle Forandringer er hans
Sprog overalt helstøbt og harmonisk. Selv de for Danske afstikkende
norske Former støde hos Asbjørnsen ikke, som ofte hos Wergeland,
vor Sprogfølelse. Der er ikke for os noget uharmonisk i at sige;
”Han lod Kalven beite* paa Engen”, eller ”stupe Kraake” (slaa Kulbøtte),
”han tog en Klype 5 Salt”, ”det er ikke værdt at syte 6 for sligt”, ”Saften
1 I danske Aviser klages over, at Asbjørnsens og Moes Eventyr ”ere skrevne i et
saa norsk Sprog, saa fuldt af specielt norske Ord og Vendinger, at selv en Dansk kun
med Besværlighed kan læse og forstaa dem” (anført af K. Knudsen, Det norske maal
stræv S. 14). I Modsætning hertil kan nævnes Hr G;s Bevis for, at Eventyrene ere
danske: det heder i en fransk Oversættelse: ”traduit du dan ois!” (S. 83. Hr G.
skriver ”de danois”).
2 Alfred Larsen, P. Chr. Asbjørnsen, en literær-biografisk Skitse, S. 8.
a De fleste her meddelte Eventyr vare tidligere udgivne i forskjellige Smaabøger.
4 græsse, jfr. eng. halt (laant af oldn. beita).
5 Saa meget som man kan holde mellem to Fingre, af klype knibe. 6 Sørge, klage-
540
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
