Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
han säger, att språket är en Prokrustessäng, som tvingar alla i samma
form. En hvar, som har någon originalitet, tvingas däraf till oupphör
liga offer. Då han ej får skapa sitt uttryck själf utan förefinner det
gifvet, nödgas han än öfverdrifva, än taga under målet, än gripa vid
sidan däraf. Icke i ett fall af tusen eger språket ett uttryck för just
den känslans skuggning, som han ville uttala. Häraf så många stora
författares böjelse att genom ordmakeri och bizarra vändningar
gifva sitt språk en mindre allmän prägel.” (Hovedstrømninger I, 136).
Om Bjørnsous sproglige og stilistiske Udgangspunkt gjælder, hvad
han selv engang sagde til Asbjørnsen: ”Gud skal vide, det var blevet
lidet med mig, havde ikke du været!” 1
Ingen har skrevet mere norsk end Bjørnson, dette maa selv Maal
stræverne erkjende 2. Hr Garborg kommer S. 91 endog med den løier
lige Paradox, at han er ”for norsk, men eo ipso er han ikke
norsk, i vor Forstand af Ordet.” Nu vel, Bjørnson er ofte ”for norsk,”
idet han optager en Mængde Elementer af Dialekterne eller Folkespro
get, som endnu ikke ere komne til almindelig Gyldighed. Imidlertid
er en saadan Optagelse fuldt berettiget i Fremstillinger af Folkelivet,
som Bjørnsons Bondefortællinger. Paa den anden Side er Bjørnson
undertiden hverken norsk eller dansk. Selv bortseet fra Digternaturens
Krav er der ofte noget manieret hos ham, visse uheldige Udtryk og
Vendinger, som han har forelsket sig i. Vistnok kan der i selve det
inkongruente ligge noget vist betegnende, som naar det heder: ”Det
hele Ansigt samlede sig i eet og fløi lige paa” (Fiskerjenten); ”Hen
des mørke Haar laa bag hende som en Forskrækkelse” (samme
steds). Men hvad skal man sige om Udtryk som dette; ”jeg vil gaa
Morgenture i Beslutningernes friske Luft!” (Maria Stuart) 3 ?
Ogsaa i det rent sproglige er der hos Bjørnson adskillige Under
ligheder. Han skriver efter Bondesproget vaage f. vove, Hage f. Have;
Konsekvense og Forstandighed fordrede da, at han forandrede det danske
vaage til det norske vaahe (svensk vaha), det danske Hage til det nor
ske Hake, hvilke Former virkelig bruges i det dannede Talesprog, men
dette undlader han. Overensstemmende med Talesprogets "de var engang
en Mand” skriver han almindelig ligesom Svenskerne følgerigtig det;
ikke destomindre lader han i ”Synnøve” Bønder bruge det danske der
1 Alfr. Larsen, P. Chr. Asbjørnsen, S. 25.
2 Kr. Janson, Kvad vi Maalstrævere vil, S. 17: ”Bjørnsons Bondefortællingcr er
saalecles fødte af den norske Aand, saa bestemt prægede i Ordstilling og Sætningsbyg
ning af det norske Sprog, at man kan sige, det er en ren Feiltagelse, at de have scet
Dagsens Dys paa Bogmaalet.” Dette beviser netop, at man kan skrive norsk uden at
skrive Landsmaal eller Bygdernaal.
3 Flere Exempler hos Johan Yibe, Bjørnstjerne Bjørnson og den nyere norske Poesi,
Kristiania 1876. Jeg kan imidlertid ikke være enig med denne Forf. i hans Yragen at
en Mængde Udtryk, som for en prosaisk Betragtning ere absurde, men som bære en
rig Poesi i sig, f. Ex. ”tænde Stuens Latter” ; Latteren er en Ild, der tændes og fort
plantes.
542
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
