Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
med en Smule Umage forstaa jo Danskerne selv Bjørnson. Naar der
kun skrives gode Bøger i begge Lande, behøve vi ikke at frygte for,
at ikke vi skulle forstaa hverandre. Den norske Literatur kan ikke
andet end styrke det nordiske Element i Dansken, og ret beseet ei
det dog bedst, at vi udvikle os hver efter vor Eiendommelighed.
Det er kun den forcerede Fornorskning, vi maa udtale os mod,
ogsaa den, som udgaar fra det ”dansk-norske Maalstræv”, navnlig det
Slags Sprogrensning, som gaar ud paa at indføre nydannede Ord, som
Ingen bruger. Ethvert Sprog forandrer sig i Tidens Løb og optager
nye Ord, men denne Bevægelse sker gradvis og af sig selv, eftersom
Ordene lidt efter lidt blive almindelige. At foregribe Bevægelsen fører
i Almindelighed ikke til noget. Det er i det hele og store taget en
Misforstaaelse at tro, at de store Sprogreformatorer have renset Spro
get ved at indføre en Mængde nyskabte Ord. Hvor mange saadanne
Ord kan virkelig paavises indførte ? Holberg har neppe skabt et eneste
Ord, og drillede ”Puristerne” for deres nye Paafund. Man anfører
gjerne Ord som Overflade, overdreven, beundre, Lidenskab, Gjenstand *;
disse Ord ere ganske vist indførte i Dansk, men efter tydsk Forbillede.
Pier var saagodtsom ikke Tale om selvstændige Dannelser. Det blev
ogsaa foreslaaet at laane fra de beslægtede nordiske Sprog; men, som
N. M. Petersen siger: ”Man forstod ikke de nordiske Ord”. Derfor
blev Tydsk Hovedkilden. ”Det Sprog kunde jo Alle, idetraindste til
Plusbehov, og Overgangen” (Omdannelsen af tydske Ord til danske)
”laa saa nær” 2. Disse Ord ere altsaa ikke Nyskabninger, men Efterlig
ninger hidførte ved fremmed Paavirkning. Man ombyttede blot fran
ske Ord med tydske, som man iførte dansk Dragt. Man anfører, at de
i Moliére’s Précieuses ridicides latterliggjorte Udtryk næsten alle ere
bievne gjængse i Fransk; det er sandt, men det er fordi de vare
komne paa Moden; desuden var dette ikke nye Ord, men kjendte Ud
tryk i ny Anvendelse.
Sproget, ligesom Naturen, fornyer sig selv. De store Sprogrcfor
raatorer have blot det forud for andre Forfattere, at de have valgt
det bedste. Thi, som G. F. Marsh siger (citeret af Hr. G.): ”The
great improvers of language in all literatures have heen eclec ti c.
They do not invent new inflections, forge uew Terms, or establish
new syntactical forms; but from existing words, discording accidenccs,
conflicting modes of grammatical aggregation, they cull the vocabulary
etc. best calculated ... to give a unity and consistence to the whole
speech”. Skriftsproget kan ikke renses, førend Elementerne dertil ere
tilstede i Talesproget. Kun yderst sjelden opnaa saadanne Nyskabnin
ger virkeligt Liv; da maa de allerede foreligge som en Spire, en Mu
lighed i det levende Sprog. Det er kun givet enkelte store Forfattere
1 Flere Exempler hos Knudsen, Det norske Maalstræv, S. 91.
2 Cit. af Knudsen, Er Norsk det samme som Dansk, S. 140.
548
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
