Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTRÆV
i lykkelige Øieblikke at aflokke Sproget nye Harmonier. Saadanne
Ord er Fund, de andre er Paafund.
Det Sprog, som bruges blot af En, er ikke noget Sprog. En En
keltmand kan opfinde et Ord, men det bliver først comrnuni consensu
en Del af Sproget. Derfor bør man lade Sproget gaa sin Gang og i
det høieste blot regulere Bevægelsen. Næsten ingen Sprog ere absolut
rene for fremmede Ord. Islandsk og Hollandsk er det tilnærmelsesvis,
men Stilen har i disse Sprog en høi Grad af Stivhed. Naar det frem
mede Ord er almindeligere og mere betegnende, foretrækker jeg det.
Kun naar det er overflødigt og mindre kjendt, skyr jeg det. Det er
en Vildfarelse at tro, at Oldnorsk var rent for fremmede Ord. Lati
nismer og Romanismer trives, f. Ex. ”ver appelleradom v ’ i et Brev fra
Nidaros Aar 1295, ”citeradom ver ok kalladom”, Nidaros 1291, ”ver
visiteradom”, Voss 1365; ”textr bokarennar” (Bogens Text), Nidaros
1340; ”fyrnæmd summa” (førnævnte Sum), Oslo 1366; ”i fmssare rollo”
(i denne Rulle), Nidaros c. 1380; ”f»an sætta parten ’ (Sjetteparten),
Bjarkø 1367; ”at hon ok hænner æftirkomander presentere til Rærs
altares sem henner likar 2”, Oslo 1388; ”sira Pctre franseis 3” ; Nid. 1303
etc. Germanismer yngle frodigt: Biskop Eystein skriver ”bitalat æder
loket4”, Stokke 1386; Kirkens Ombudsmand Sigurd Peterssøn skriver:
”Ra iord hihalda” (beholde, den Jord), Lom 1376. Bispen i Bergen
skriver hivara, forfylghia, vakta, og erklærer Ugudelige ”j fullkomligre
akt”, Bergen 1390; ”fult vald ok macht”, Oslo 1372, ”fulla maght”,
Tunsberg 1373; ”oktom ver” (vi agte, ogsaa islandsk), Halsno 1316;
jumfru Agder 1320, fyrstinna Oslo 1388. I de norske Rigsraaders
Hyldingsbrev til Dronning Margareta Oslo 1388 forekommer befunnit,
hopas, endrakteligha, anarnat, unfanget, mæktugha frua, høghboren
førstinna etc. ATore kjære Forfædre vare ikke stort bedre end vi. Det
maa være os tilladt at følge i deres Fodspor, naar det er nødvendigt.
Ogsaa i det norske Folkesprog er der ikke faa fremmede Ord, deriblandt
flere i Dansk-Norsk übrugelige: Flaser = fr. plaisir, ordinari, kontrari,
mankere = fr. manquer, plent = eng. plainly, lat. plane etc.
Det er derfor bedst at lade Sproget gaa sin egen Gang. Da de
høiere Klasser i et demokratisk Land som Norge rekruteres stærkt fra de
lavere, vil ogsap, Skriftsproget efterhaanden optage mere og mere af
Folkesproget, og dette af hint. Saaledes vil Sproget lidt efter lidt
rense sig selv. ”Den enkelte kan ovenfor Sproget overhoved kun for
rette Gartnerens Arbeide”, som Hr. G. rigtig bemærker S. 33. Men
dette er et Arbeide, som maa udføres med megen Finhed. De Herrer
1 Yi appellerede. Citaterne ere tagne fra Diplomatarium Norvegicvm.
2 At hun og hendes Efterkommere forære (præsentere) den til det Alter som hende
behager.
3 fransk, normannisk franceis fr. frangais, jfr. det i oldn. optagne Jmrteiss,
norm. curteis = fr. courtois.
4 eller betalt; lulta er det oldn. Ord med samme Betydning.
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
