Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Literaturöfversikt - Holm, E.: Malmström., C. G.: Sveriges politiska historia från K. Carl XII:s död till statshvälfningen 1772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
hvad der vedrørte handel og købstadvirksorahed. Når i Danmark København
havde handelsforrettigheder, der vare trykkende for købstæderne, så var det i
Sverige fra længere tid tilbage af hensyn til Stockholm, Gefle og Abo forbudt
alle nordligere byer ved den botniske bugt at drive udenrigsk handel; og
tidens fremherskende, krampagtige lyst til at fremelske fabrikflid ved alskens
kunstige midler møder os i Sverige så vel som i Danmark. I bægge lande
er det omtrent samtidig, at friere ideer göre sig gældende i modsætning til dette
ældre system. På den tid, da bondespörgsmålet i Danmark for alvor begyn
der at komme under forhandling, er det, at båndet i Sverige løsnes for den
tjænende klasse, og det stærke slag, som Mösse-partiet efter sin sejr 1765
fører imod beskyttelsessysteraet på vindskibelighedens område, er kun få år
ældre end Struensee’s tilsvarende omvæltning i Danmark. Også deri er del
en parallel, at man på bægge steder går for voldsomt frem.
Det fattes som bekendt heller ikke på interessante berøringer i denne tid
imellem de skandinaviske staters politik. Nu er det, at det bedske forhold,
der var det 17:de århundredes arv, under trykket af fælles frygt for Rusland
ombyttes med en gensidig tilnærmelse i Kristian YLs og Arvid Horn’s tid,
en tilnærmelse, der under den finske krig 1741 —43 endog går over i et til
løb til en fornyelse af Kalmarunionen, men derpå afløses af nye forhold, da
det imod Danmark fjendlig sindede gottorpske hus med Adolf Fredrik kommer
på tronen i Sverige.
Også denne side af frihedstidens historie har professor Malmström be
handlet med sin sædvanlige klarhed, objektive ro og retfærdighedsfølelse.
Kun et par enkeltheder skulle her nævnes. Forfatteren har (I. 306) omtalt,
hvorledes under de for hele Norden kritiske forhold 1726 en engelsk flåde,
ført af sir Charles Wager, kom til Ostersøen for at hindre Rusland fra at
udøve noget tryk på Sverige; og der kan ingen tvivl være om, at denne
flådes tilstedeværelse har virket mægtig til, at Horn’s politik sejrede over det
holstensk-russiske parti. Men forfatteren har ikke nævnt, at denne engelske
flåde fik en forstærkning af en dansk-norsk eskadre på 8 linjeskibe og 4 fre
gatter. Da Russerne havde betydelige stridsmidler at råde over, har det åben
bart været et ikke uvigtigt lod, regeringen, i København herved kastede i
vægtskålen.
Også forekommer det anmælderen, som om forfatteren er gået for let hen
over neutralitets-forbundet med Danmark af 12:te juli 1756 og Ostersø-for
holdene i de nærmeste år derefter. Yed fremstillingen af den dansk-norske
regerings indblanding i de svenske forfatningsforhold efter 1765 vilde en dansk
forfatter vistnok have lagt mere vægt på, hvad der kan siges til forklaring
af den dansk-norske politik: at denne i virkeligheden var fremkaldt ved en
ikke ugrundet frygt for, at en stærk kongemagts indførelse i Sverige vilde
have en fornyelse af den tidligere tids krige i Norden til fölge. Men pro
fessor Malmström har dog ikke lagt dölgsraål på, at han holder det daværende
svenske kongepars had imod Danmark for lidet stemmende med Sveriges tarv;
og, om han end ikke ligefrem har sagt noget nærmere til forklaring af
Danraark-Norges politik, har han på den anden side ej heller fremsat noget
übeföjet angreb på den. Hvor han kommer ind på den for Sverige så lidet
heldige forbindelse imellem Danrnark-Norge og Rusland efter 1765, kunde
anmælderen have önsket nævnt, at Daumark-Norges forladte stilling 1762, da
det havde måttet samle alle sine kræfter til forsvar imod Rusland, og seet,
at Frankrige ikke kunde eller vilde hjælpe det, i virkeligheden gjorde en til
nærmelse til hoffet i Petersborg nødvendig Man kunde ikke atter udsætte
sig for en fare som den, man nylig var sluppen fra; og det venskablige for
hold, der efter 1762 udviklede sig imellem Rusland og Preussen, gav Katha-
590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
