Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Literaturöfversikt - Gigas, Emil: Richter, A.: Spanske komedier overs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
to seneste forsøg på at bringe Calderon frem for vor hovedstads theater
publikura, næmlig oversættelserne af ”La dama duende” (”En skillevæg”) og
af ”No hay burlas con el amor” (”Spøg ikke dermed”).
En forøgelse af denne retning i vor oversættelses-litteratur bör derfor
altid kunne göre krav på nogen opmærksomhed, og når den, som foreliggende,
er vellykket og originalerne ere velvalgte, må den betragtes som en virkelig
kærkommen gave. De to ”comedias”, hr. Eichter har valgt, høre til det
spanske nationaltheaters navnkundigste frembringelser; men udenfor den snævre
kreds her i landet, som giver sig af med studiet af de romanske litteraturer,
ere deres forfatteres navne uden tvivl omtrent ukendte for det læsende publikum.
Om Tirso de Molina vide måske enkelte, at det er ham, hvem den første
betydeligere dramatisering af don-Juan-saguet skyldes; men F. de Eojas er
fuldstændig ”homo novus” i den danske læseverden. Oversætteren præsenterer
de to i deres fædreland sä berömte digtere ved en til dels biografisk indled
ning, hvori han også meddeler nogle kortfattede bemærkninger om deres digt
ningers særpræg i forhold til det spanske drama i det hele taget; disse ere
væsenlig hentede hos A. F. v. Schack, A. Duran og Martinez de la Rosa.
Bægge stykkerne ere gode prøver på den ejendommelige retning, Lope de
Vega gav sit lands sceniske poesi, overensstemmende med folkesraagen i det
sidste decennium af det 16de århundrede, og som hans efterfølgere holdt ved
gennem næsten hundrede år: en livlig broget handling, blanding af det al
vorlige og det komiske, en udpræget national tone, galanteri og heroisme,
dertil en så godt som urokkelig ydre form (3 akter, dialogen helt igennem
versificeret, med overvejende benyttelse af folkesangens versemål). Rojas’s
”Garcia del Castanar” må vel på dansk nærmest kaldes ”skuespil”, medens
den spanske benævnelse ”comedia” omfatter både de stykker, hvor det tragi
ske har overvægten, og dem, som have udpræget karakter af ”lystspil”; det
anskueliggør i sin dygtig gennemførte hovedhandling den übegrænsede ærbødig
hed for kongen (la lealtad). der endog kuer den krænkede æres fordring om
hævn, et moment, der har givet stof til flere betydelige spanske dramer,
f. ex. Lope’s mesterværk ”La Estrella de Sevilla”. Den idylliske skildring af
heltens rolige liv som land-adelsmand med sin ædle hustru og de patriotiske
hentydninger til kampen mod Maurerne have også bidraget til at göre ”Garcia”
til et yndlingsstykke i Spanien; hertil kommer en skön, for os dog måske
lidt bred, lyrisk pathos i de store alvorlige scener. ”Don Gil de calzas
verdes” er derimod et ægte lystspil, med sprudlende livlig dialog, og ret et
exempel på den indviklede handling, der hører med til det spanske national
dramas kendemærker. Tilskuerne, ja endog digteren selv (se s. 233), over
vældes formelig af nye og atter nye forviklinger, som sættes i bevægelse af
en snild kvinde, der optræder forklædt i mandsdragt (et temmelig hyppigt
træk i Tirso’s komedier).
Oversættelsen er letflydende og i det hele ret tro. Naturligvis er det
meget vanskeligt, at få alt med, hvor originalens og oversættelsens tungemål
ligge hinanden så fjærnt; således ere et par smukke enkeltheder gåede tabte
i sonnet-dialogen i Iste akt af ”Ingen uden kongen” (s. 32). Man kan godt
begribe, at oversætteren hist og her har beskåret lidt af diktionens yppige
blomster, således s. 34 (Tello’s replik) og en del af den svulmende lyrik i
Garcia’s store enetale s. 70 ff., der ikke vilde tage sig ud på dansk. Men
man kan ikke undlade at beklage, at han som for resten rimeligt var
har måttet lade flere ganske morsomme ordspil falde bort, f. ex. i ”Ingen
uden kongen” (s. 24) vittigheden med quinta, der betyder både ”den femte”
(underforstået: esfera) og ”landgods”; i ”Don Gil den grönne” (s. 140) ord
spillet med ojos, som tages i to betydninger: ”öjue” og ”brobuer”; fremdeles
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
