Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS
BETYDNING OG VÆRD.
AP
S. HEEGAARD.
I.
Skønt dette spørgsmål mange gange tidligere er blevet besAraret,
har det bestandig vist sig, at svaret kun havde midlertidig betydning.
Med kortere eller længere mellemrum er spørgsmålet vendt tilbage
og har fordret en ny løsning. Vilde man nu antage, at det tidspunkt
omsider måtte indtræde, som bragte opgavens afgørende og endelige
løsning, så kom man sikkert til at vænte forgæves. Et sådant tids
punkt vil aldrig indtræde, og det er ikke vanskeligt at indse hvorfor:
Filosofiens opgaver ere stadig forandringer underkastede, synsmåderne
veksle, begrebsapparatet modificeres; forskellige, ja indbyrdes mod
satte methoder afløse hverandre, og opgaverne træde frem i forhen
ukendte former. Man kunde gærne bruge et stærkt udtryk og sige,
at filosofiens genstand forandrer sig, skønt dens navn bliver det
samme. Det går med filosofien som med visse af samfundets love:
at de hyppigere end andre trænge til revision på grund af forhold
enes omskiftelighed.
En videnskab, der således skifter genstand, er en besynderlig
ting; og hvad enten det nu skriver sig fra lunefuldhed hos filosofien
selv, eller fra forhold, hvorover den ikke er herre, så har den i ethvert
tilfælde måttet bøde hårdt for denne sin foranderlighed; ti medens
alle andre videnskaber, når de engang ere indførte i den lærde re
publik, besidde deres faste domæner og kunne glæde sig ved en sikker
og agtet tilværelse, så har filosofien jævnlig været udsat for angreb,
som ikke indskrænkede sig til denne eller hin enkelthed, dette eller
hint problem, men som betvivlede, ja benegtede dens ret til at kaldes
videnskab, og således truede dens hele beståen. Vil man ret efter
tænkc denne omstændighed og göre sig det besynderlige forhold
levende: at det selv samme, som af nogle anses for det højeste af al
videnskab, af andre må finde sig i at få sin ret gjort stridig til over
hovedet at føre navn af videnskab, så kan det allerede heraf skønnes,
Nordisk Tidskrift. 1878. 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
