Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
NORDISK TI DS KR 1 FT.
at på hvis side retten end er, må vilkår og betingelser for det ånde
lige fænomen, som nu engang kaldes filosofi, være af en ejendommelig
beskaffenhed.
Vilde man beråbe sig på, at filosofien trods de mange angreb
dog for så vidt er gået sejrrig ud af kampen, som den jo faktisk er
vedbleven at bestå, så er dette argument ikke synderlig overbevisende;
der gives sejre, hvis værd er temmelig tvivlsomt, og adskilligt,
måske ikke så lidt endda, består kun af den grund, at ingen finder
det umagen værdt at angribe det.
For at skifte vind og vejr lige i en debat om filosofiens betyd
ning, må man først være opmærksom på, at beviser for og imod her
ikke lade sig føre på direkte måde, og at dette i lige grad gælder
for dem, der forsvare, og for dem, der angribe filosofiens realitet.
Denne omstændighed bliver navnlig at fremhæve i filosofiens
forhold overfor den såkaldte populære bevidsthed, i hvem den
jævnlig har fundet en modstander. Den populære bevidsthed indlader
sig næmlig ikke gærne på videre-gående undersøgelser, men ønsker
helst let-tilgængelige og så at sige håndgribelige beviser, og derfor
ville direkte forhandlinger med denne potens i reglen være umulige.
Dette forhindrer imidlertid ikke filosofien i, selv at karakterisere sit
forhold til den populære bevidsthed og således i det mindste indirekte
at træde i forhandlinger med den.
Filosofien har endvidere haft en modstander i fagvidenskali
erne. At denne modstander har været langt bedre udrustet til
kampen end den populære bevidsthed, er det overflødigt nærmere
at påvise.
Endelig har filosofien et mellemværende med filosofierne selv,
som ingenlunde altid løber af på den fredeligste måde. Måske tager
dette sig ved første øjekast ud som en besynderlig påstand, men det
følgende vil tilstrækkelig godtgøre, at det virkelig forholder sig så,
ja at det netop er dette forhold, der bereder filosofien de største
vanskeligheder.
Det vil på forhånd .kunne skönncs, at mange tråde her løbe i
hverandre og danne et broget mønster. Vi ville nu forsøge at følge
hovedtrådene ved at gruppere undersøgelsen i følgende afsnit.
Filosofien og publikum. Hvad er egenlig filosofi? spörger
man, og besvarelserne indfinde sig i rigelig mængde; Filosofi er læren
om tingenes første og sidste grunde, om det absolute, om ideen;
filosofi er en tænkende betragtning af tilværelsen; filosofi er det
videnskabelige i alle de andre videnskaber, fremstillet i et alt-om-
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
