Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
NORDISK TIDSKRIFT.
med fysikens lov for tiltrækningen? hvor mange sætninger, der i hen
seende til videnskabelig stringens stå på lige linje rned den Pytha
goræiske eller Ptolemæiske læresætning? Hvor mange sandheder i
filosofien kunne siges uigenkaldelig at være erobrede for videnskaben?
Selv modsigelsens grundsætning er genstand for den mest levende
strid. Spencer og Miil disputere om evidens-principets betydning;
og årsags-problemet står endnu som en i videnskaben uopklaret gåde.
End ikke om methoden er der enighed: den ene filosof priser den
såkaldte dialektiske methode og mener ved hjælp af den at kunne
løse en mængde vanskeligheder; den anden filosof ser i den dialek
tiske methode et kunstgreb, en manipulation, som får modsætningerne
til at slå over i hinanden og gå op i en höjere enhed: en overgang,
som i lighed med visse kemiske processer har det ejendommelige ved
sig, at den kun foregår i mørket.
Således er tilstanden i filosofien, og således har den været fra
Thales til vore dage, trods alle påstande og al indbildt viden. Jord
bunden gynger, hele grundlaget vakler. Det er seet af Kant, og det
gentages i vor tid af Miil, Spencer og Ham il ton, af Lotze og
Albert Lange og af den hele kreds af kritiske tænkere, som kende
og agte grænsen mellem det, der vides, og det. der ikke vides.
Vil nogen endnu antage, at publikum kan komme i forståelse
med filosofien? Ganske vist, et kompromis er muligt, dersom filoso
fien vil gå på akkord, bryde spidsen af principerne, sløve begrebernes
od og begive sig ind i de mellemregioner, hvor opgaverne lade sig
behandle i et eget opbyggeligt foredrag; men slige filosofiske hom
ilier have intet at göre med filosofien som videnskab. Når jeg nu
heraf slutter, at publikum lige så lidt kan komme i noget væsenligt
forståelsesforhold til filosofien, som til nogen som helst anden viden
skab, må jeg dog værge mig mod, at en sådan udtalelse bliver opfattet
som udtryk for arrogance. Jeg har blot nævnet forudsætningerne
og draget konsekvensen. Heller ikke synes der at være nogen grund
til at beklage denne omstændighed, da det ikke er publikums opgave
at blive filosofer. Populær-filosofiske afhandlinger ville fremdeles
blive skrevne, finde deres læsere og göre nytte i lighed med andre
populære afhandlinger; men dette forandrer intet i den omtalte lov
for tilegnelse og forståelse. Så længe denne lov består, gives der ingen
lystture ind i videnskaben.
Filosofien og fagvidenskaberne. Man taler med rette
om den lærde republik, ikke om et videnskabeligt kongedomme.
Det kan derfor betragtes som en usurpation, da filosofien i århund
redets begyndelse besteg tronen og antog titel af videnskabernes
616
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
