Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPÖR6SMALET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
videnskab. Når man læser skrifterne fra denne periode, må man
andres over den grænseløse vilkårlighed og de svævende fantasier,
som formåede at vinde herredomme over ånderne. Medens for exempel
fysikeren til fulde véd, hvor nöjeseende og forsigtig han må være, selv
i en tilsyneladende simpel undersøgelse, hvor vanskeligt det er at
sikre sig både fænomenernes sondring og deres forbindelse, og hvor
let man kan fejle endog der, hvor resultatets gyldighed i øjeblikket
forekommer én uimodsigelig; medens fremdeles fysikeren, gennem
trængt som han er af denne bevidsthed, finder sit arbejde rigelig
lönnet, når det lykkes ham blot på et enkelt punkt at føre viden
skaben et skridt videre, så påtog filosofien sig i hin periode at for
klare den hele tilværelse, og løste i et spekulativt system samtlige
gåder. At disse spekulationer vandt skarer af tilhængere, bliver dobbelt
forunderligt, når man erindrer, at det foregik i tiden umiddelbart
efter Kant, som med sit inkvisitoriske geni havde vist, hvad kritik
har at sige, og derved givet en målestok for filosofisk forskning. Man
kunde med god grund have væntet, at den friske erindring om Kant
for lange tider havde skræmmet fantaster bort fra filosofien, og at
Kant’s strænge ytring, at der för hans tid ikke havde existeret nogen
metafysik, måtte stemme gemytterne til en vis alvor og forsigtighed,
tilmed da denne dom gjaldt tænkere som Aristoteles, Spinoza og
Leibnitz. Men det gik anderledes. Ikke en menneskealder var for
løben, inden Kant’s fordring til en filosofisk videnskab var glemt, som
om den aldrig havde existeret. I stedet for skarp tænkning og sam
vittighedsfuld bedömmelse trådte fantasirig anskuen og genial kon
strueren. Den objektive forskning, som på ethvert punkt øver kontrol
og selv underkaster sig kontrol, kaldte man en underordnet, spids
borgerlig og åndløs form for filosofien. Fra nu af gjaldt kun de
geniale syner, de overordnede spekulative fugleperspektiver over
himmel og jord. At tale om præcision og kontrol var bornert. Sand
heden lå ikke i denne eller hin enkelthed den lå overhovedet ikke
i nogen enkelthed men i det totale: man skuede det enkelte ind
i totaliteten og totaliteten ind i det enkelte.
Når man læser skrifter fra spekulationens glansperiode, gribes
man af indignation over den genialitetens raptus, som var sluppen løs
blandt menneskene. Det er i videnskaben og for resten ikke mindre
i livet utåleligt at skulle underkaste sig, om det så var, det störste
genis luner og vilkårligheder; det er mere end utåleligt, det er me
ningsløst. Lad det også være indrömmet, at Schelling og Hegcl
vare höjtbegavede ånder devare det visselig—, men hvor mange
linjer af deres bindstærke værker have nu mere end historisk in
teresse i videnskaben? Hvor mange videnskabelige filosofer
gives der vel i vore dage, som, når det kommer an på skarp under
søgelse af kraft og materie, af årsag og virkning, af forholdet mellem
617
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
