Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT,
opmærksomheden fængsles, som om man læste en spændende be
retning.
Det er i denne sammenhæng værdt at lægge mærke til, at medens
det i tidligere tid gærne var mathematiken, hvormed filosofien asso
cierede sig, så er det i vor tid fornemmelig naturvidenskaberne. At
finde tilknytningspunkter mellem filosofi og mathematik er ikke
vanskeligt; den sidstnævnte videnskabs stringens og formelle karakter
kan allerede tiltale en filosofi, der endnu kun bevæger sig i abstrakte
almindeligheder. Det forekommer nu og da filosofen, som om anvend
elsen af raathematiske demonstrationer kaster en glans over hans egne,
stundum noget fattige almenbetragtninger, og afgiver et velkomment
tilhold for hans abstrakte ræsonnementer. At denne udvortes forbind
else ikke fører til værdifulde resultater for filosofien, er let forståeligt.
Langt vanskeligere er det at tilvejebringe en organisk sammen
hæng mellem filosofi og naturvidenskab. Dertil fordres på den
ene side, at filosofien er kommen ud over abstrakte ræsonnementer,
og at den formår at anlægge sine undersøgelser i en sådan dybde,
at naturforskningens strömme i realiteten, og ikke blot nominelt, kunne
ledes ind over dens plateau og göre det frugtbart.
Det er dog ikke blot fra filosofiens side, at impulsen må udgå;
også naturforskeren må erkende observationens og experimentets
utilstrækkelighed og indse, at filosofien, og kun den, er i stand til
at yde ham, hvad han savner. Et sådant sammentræf af heldige be
tingelser fra bægge sider finder sted i vor tid, og samarbejdet er godt
begyndt. Vist nok gælder det endnu kun om videnskabens mere frem
trædende repræsentanter; men dette er jo den sædvanlige vej. Fra
videnskabens midtpunkter udgå impulser, der brede sig som bølger
i vide kredse.
At det forholder sig således, er en kendsgerning. Hvorfor en
sådan harmoni naturlig måtte indtræde, er en sag for sig, som visselig
fortjæner opmærksomhed, da den gensidige forståelse her ikke beror
på en velvillig overenskomst, men angår et livsspörgsmål for viden
skaben. For at fatte denne sammenhæng bör man da først blive sig
bevidst, hvorfra fagraændenes tidligere uvilje mod filosofien egenlig
stammede. Enhver fagvidenskab opstår af erfaringens materiale. Så
længe mennesket under kampen for livet er optaget af praktiske for
mål, anvendes erfaringsstoffet i den form, hvori det forefindes. Under
selve brugen opdager man dog snart fordelagtigere anvendelser og
forbedrer sit erfaringsstof, ligesom man forbedrer sit værktoj. Efter
hånden danner der sig grupper af erfaringer, som vokse i omfang og
spalte sig i underordnede grupper, der atter formere sig, indtil det
punkt nås, da menneskelig tænkning og indbildningskraft ikke længer
formå at beherske materialet, men nødes til at bearbejde det i syste
matisk sammenhæng. Gennem en sådan proces opstå efterhånden
620
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
