Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Logic. I. 448.
**) ’» ±. 472.
***) » I. 488.
f) > I. 480.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
fagmændene kun vare et slags minører, som vel indbildte sig at ar
bejde for egen regning, medens de i virkeligheden kun bragte det
videnskabelige råstof frem for dagens lys og derved leverede for
arbejder, som det nu var filosofiens sag at behandle fra et højere
synspunkt.
Der var i den gensidige miskendelse og i den måde, hvorpå
den kom til orde, undertiden noget barnagtigt; men hvad der især
måtte bcklages, var, at man ødte kræfterne og hæmmede videnskab
ernes fremskridt. Det er en glædelig kendsgerning, at dette mis
forhold i det væsenlige er hævet. Fysikerne have indseet, at erfarings
videnskabernes problemer alle ende i filosofi, ligesom filosoferne på
deres side forstå at vurdere de empiriske videnskabers betydning.
Mænd som Helrnholtz, Licbig og Huxley have beskæftiget sig
med filosofiske spørgsmål, hvormed mangen fysiker ved stridens be
gyndelse måske havde fundet det ganske ufrugtbart at indlade sig.
Tænkere som Lotze, Fechner og Wundt, og man kan tilføje
Whewcll, Mi 11, Bain og Spencer, ere næsten i samme grad filo
sofer og naturkyndige. Mill’s »Logik», et af de betydeligste værker,
vor tid har frembragt, giver for exempel i sine fire methoder for
experimental undersøgelse *) en så stringent og praktisk anvendelig
fremstilling af den direkte induktion, at naturforskeren her ikke blot
vil finde almindelige betragtninger over det, som allerede er ham be
kendt, men en præcis fremstilling af tankeprocessen i de induktive
slutningsmåder, af deres indbyrdes kombinationer, gyldighed og grænser,
hvorved han kan skærpe sit blik og vinde et reelt udbytte for sine
fremtidige forskninger. Et exempel herpå haves i den anvendelse,
Li eb i g gav de to af de omtalte methoder ved hans undersøgelse om
metal-giftene **).
Det er en temmelig udbredt vildfarelse, at man i videnskaben
kan hjælpe sig med sin naturlige logik, og at en systematisk under
søgelse af de logiske processer i grunden kun er et slags viden
skabeligt ornament, der strængt taget ingen betydning får i praxis.
Mill bringer i sin Logik læseren grundig ud af denne vildfarelse.
Vil man for exempel görc sig bekendt med den anvendelse, han
giver Brown-Séquard’s theori om dødsstivheden***) og navnlig
Wcll’s theori om duggen f), så har man her et par af de interes
santeste og mest instruktive cxempler, som nutidens videnskab for
mår at opvise, på forbindelsen af filosofi og naturvidenskab. Det
gælder i det hele om den törre, kritiske, logisk übønhørlige Mili, at
når man ret indlader sig med ham, lokkes man fra linje til linje, og
619
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
