Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
om rummets og tidens betydning er et problem, ikke mindre foi
fysiken end for filosofien; at de fænomener, vi midt i relationernes
næt gribe under navn af materie, kraft og bevægelse, ere fysisk-filo
sofiske opgaver; at forholdet mellem årsag og virkning er mere end
et problem for spekulerende filosofer, og at det kun er et plumpt
postulat, når man i videnskaben uden videre forudsætter årsagens
objektive gyldighed.
At fremstille denne sag efter dens enkeltheder vilde her føre os
for vidt. Vort formål var kun at vise, hvorledes og hvorfor der
måtte komme en forståelse i stand mellem fagvidenskaberne og filo
sofien. Denne forståelse måtte komme, så snart fagmanden indså, at
erfaringens forudsætninger selv trænge til kritisk vurdering; men
en undersøgelse om erfaringens forudsætninger lader sig ikke fremme
ad experimentets sædvanlige vej, og dog skal den fremmes: fag
manden har indseet nødvendigheden af at vide, hvad han selv fore
tager sig, nødvendigheden af at forstå, hvad det vil sige at »forud
sætte» noget. Her er det punkt, hvor fysikeren begynder at vurdere
filosofiens undersøgelser. Vel gå nu de empiriske videnskaber for
skellige veje og løse forskellige opgaver, men de falde dog alle inden
for det samme erfaringens område, og således bliver det forståeligt,
at der, trods deres indbyrdes forskel, gives en kreds af forudsætninger,
som er fælles for dem alle. At udgranske og klare disse for al erkend
else fælles forudsætninger, at undersøge vor erkendelses særlige natur,
dens anvendelighed og grænserne for dens gyldighed, er en af filo
sofiens hovedopgaver; og de empiriske videnskaber have god grund
til at påskönne, at filosofien har arbejdet på denne opgaves løsning
ito årtusender. Det bliver i vor tid mere og mere indlysende, at
dersom der ikke allerede fandtes en videnskab, der særlig beskæftigede
sig med erkendelsesproblemet som sådant, måtte den uden opsættelse
konstitueres. Vilde man anvende udtrykket: videnskabernes republik,
saa kunde man sige, at i denne republik er filosofien videnskabernes
fællesorgan, først i henseende til erkendelsens forudsætninger.
Den er det også i henseende til konsekvenserne. Hva,d hei
er sagt om de empiriske videnskabers forudsætninger, gælder på lig
nende måde om deres resultater. Der er bleven drevet et afguderi
med ordet naturlov. At de empiriske videnskaber gennem erfarings
slutninger have nået en række resultater, som i den forstand gælde
almindelig, at det i erfaringens verden hidtil har været umuligt at
påvise nogen undtagelse derfra, er en kendsgerning; og vil man kalde
resultater af denne beskaffenhed naturlove, så lader der sig herimod
næppe göre nogen indvending. Kun bör man ikke overse, at disse
naturlove ere så langt fra at give os nogen indsigt i natursammen
hængens sidste grunde, at de i realiteten kun ere navne på lige så
mange gåder. Den tradition af tilforladelighed, som har dannet sig
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
