Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD. f)23
Oprindelig tager erfaringen sig vederhæftig nok ud og opstilles
derfor gærne som mønsterværdig i modsætning til spekulationen.
Erfaringen lærer os, hvorledes tingene ere, spekulationen kun, hvor
ledes de kunde tænkes at være. Erfaringen er tilsyneladende ilden
alt forbehold og giver os det faktiske og objektive. Således begyndte
man. Erfaringen er dog alligevel en tvivlsom allieret; når man
nærmere ser til, indeholder den endog forbehold i mængde og hviler
selv på en kreds af forudsætninger. Det faktiske og objektive, den
giver, indeholder visse elementer af noget subjektivt, som sætter os
i adskillig forlegenhed, uår vi skulle afgøre, hvad der i erfarings
billedet må kaldes objektivt, hvad ikke. Således endte man.
Erfaringsvidenskaberne begyndte med rum og tid, materie, kraft
og bevægelse som givne, med identitets-sætningens og årsagens og
virkningens gyldighed som uimodsigelig, som al videnskabelig erkend
elses urokkelige grundlag. De endte med at se grundlaget røre sig,
komme i bevægelse og fra et pålideligt udgangspunkt forvandle sig
til et yderst indviklet problem. Hvor var i dette tilfælde hjælpen
at søge? Kun i filosofien. Man behøver ikke at kende overmåde
meget til de forhandlinger, som for øjeblikket finde sted mellem na
turvidenskabernes ordførere, for at vide, med hvilken omhu fysikerne
studere de videnskabelige filosofers indlæg fra det attende århund
rede. Fremfor alle har Kant atter indtaget den hædersplads, hvor
fra spekulationen en tid havde fortrængt ham ; men også tænkere som
Locke, Berkeley og Hume, der vare den spekulative vilkårlighed
en torn i øjet og derfor længe stod i skammekrogen og i det højeste
nød omtale som folk, der engang i al beskedenhed vare ret habile,
men dog i det hele måtte anses som mere underordnede, også disse
tænkere træde i vor tid frem på ny og ere atter bievne, hvad de
aldrig ville ophøre at være: ordførere i videnskaben. Og filosofer
som Mill, Spencer og Bain, hvorledes studeres de ikke i vore dage,
ikke mindre af fysikere end af filosofer?
Det er disse tænkeres fortjæneste at have overbevist fysikeren om,
at han i erfaringen går ud fra en kreds af übeviste forudsætninger,
O O O 7
og at ban standser ved resultater, hvis videnskabelige gyldighed i et
hvert tilfælde er begrænset; med andre ord, at hverken den første
begyndelse eller den endelige afslutning af erkendelsen
er der, hvor fysikeren gærne sætter den. De dybtgående un
dersøgelser og stridigheder om rummets og tidens natur, om årsag
og virkning, materie, kraft og bevægelse, der i forrige århundrede
længe tog sig ud som en familietvist indenfor filosofien, nedlagde i
virkeligheden den sæd, som i vor tid bærer frugt. Fysikeren, kemi
keren, fysiologen*), alle vide de nu god besked om, at spørgsmålet
*) Når jeg her bestandig holder mig til fysiken, er det for at undgå vidtløftige
gentagelser. Det samme gælder mvtatis mutandis om historikeren, arkæologen, sprog
manden, o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
