Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Qesehichtc des Materialisimis. 3 Aufl. 1876. I. 53 jfr. 60.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
at give et alt-omfattende system og som følge heraf tale absolut.
Trods dialektik og totalblik véd den spekulative filosof om kraftens
og materiens væsen, om kausalforholdets grund, om sjælens udødelighed
akkurat lige så meget som alle andre: intet. Lad os tilstå det
åbent og uden reservation: filosofien ser hen mod disse problemers
videnskabelige løsning som ud i den mørke nat.
Måske er der intet af den spekulative filosofis apparater, som har
bragt större forvirring i den videnskabelige forskning, end forestillingen
om ideerne. Denne forestilling stammer oprindelig fra Plato. »Blandt
alle Sokratikerne», siger Albert Lange*), »var Plato den, som dybest
var greben af hin religiøse glød, der udgik fra Sokrates, og det var
tillige Plato, som gav mesterens tanker den reneste, om end tillige den
mest ensidige videredannelse. Fremfor alt er det de i den Sokratiske
verdensanskuelse liggende vildfarelser, som nu hos Plato vandt en
mægtig, årtusender dominerende udvikling. Men disse Platoniske vild
farelser ere for os af særlig vigtighed på grund af deres dybe mod
sætning til enhver fra erfaringen udgående verdensanskuelse. De ere,
ligesom materialismens fejltagelser, verdenshistoriske fejltagelser; ti
om de end ikke have lige så nærliggende berøringspunkter med vor
tænkeævnes natur, som materialismen, så hvile de dog sikkert på vor
hele psykiske organisations brede grundlag. Bægge verdensanskuelser
ere nødvendige gennemgangspunkter for den menneskelige tænken, og
selv om materialismen lige overfor Platonismen stedse beholder ret
i alle enkelte spørgsmål, så står dog det totalbillede af verden, som
Platonismen giver, måske den übekendte sandhed nærmere; i ethvert
tilfælde har det dybere relationer til gemytslivet, til kunsten og til
menneskehedens sædelige opgave. Men hvor ædle også disse relationer
kunne være, hvor velgørende end Platonismen i mange tidsrum har
virket på menneskehedens totaludvikling, så står alligevel den uafvise
lige opgave tilbage: omfattende og grundig at påvise Platonismens
vildfarelser, uafhængig af dens ophøjede egenskaber.»
Det er klart talt og retfærdig dömt. Der har været tider i men
neskeåndens udviklingshistorie, da ideerne have ydet en væseulig og
værdifuld tjæneste. Deres indførelse og betydning i filosofien kan
sammenlignes med lensvæsenet i historien. Ideerne have engang
været tænkningens kongelige tjænere, som stod tronen nærmest og
dannede et trofast værn mod råhed og mod de elementære og udyrkede
forestillingers anmasselser. Men i tidens løb blev de elementære
forestillinger tænkningens flittige arbejdere, som samlede materialet,
formede det og byggede videnskaben solide våningshuse; og efter
hånden som de flittige arbejdstanker med deres empiriske undersøgelser
og exakte methoder udviklede og associerede sig, blev det en oflenlig
633
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
