Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
hemmelighed i videnskabernes rige, at ideernes tid var forbi; de blev
mere og mere overflødige og stod som repræsentanter for en svunden
storhed. Derpå begyndte striden. For god gammel tjæneste vare
ideerne forlenede med store rettigheder, og optrådte i åndens verden
med glans og pomp; men arbejdstankerne vilde ikke længer lade sig
kue, og derpå begyndte det storartede skuespil, vi have i middelalderens
kirke. De herskesyge og hovmodige ideer førte en forbitret kamp mod
arbejdstankerne, og gennem århundreder foretog ideerne det hærværk
at pine og forfølge, at skænde, brænde og myrde arbejdstankerne. Men
om så alverdens ideer sammensværge sig, så er den magt endnu ikke
funden, som kan kue sandheden og holde undersøgelsen nede. Koper
nikus udtalte den heliocentriskc theori, et vovestykke af næsten uhørt
dristighed. At hævde forestillingen om, at jorden befandt sig i uni
versets midtpunkt, og at jorden samt universet vare til for menneskets
skyld, var for datidens kirkelige autoritet så godt som et livsspörgsmål.
Men at hævde undersøgelsens ret var for Kopernikus et livsspörgsmål.
I fortalen til sit værk siger han: »Hvis der gives forfængelige ordgydere,
som ikke forstå sig på mathcmatik, men som ved hjælp af et urigtig
fortolket skriftsted tage sig ret til at dömme og angribe mit værk, så
agter jeg dem ikke og anser deres udtalelser for intetsigende og for
agtelige.» Det var dristige ord i hine tider, da de raagtlystne ideer
listede sig om i hine formummede, uhyggelige skikkelser, hine over
menneskelig store forbrydere, som ere brændemærkede i historien under
navn af inkvisitorerne. Kopernikus undgik sin skæbne; han modtog
det første trykte exemplar af »De Orbiurnn på sit dødsleje og kunde
ikke rammes af ideernes selvbestaltede bødler; men hans tilhænger
Giordano Bruno måtte bøde, blandt andet fordi han lærte, at jorden
drejede sig om solen. Inkvisitionen brændte ham levende i Rom i året
1600. Dog nej ideens repræsentanter kunde umulig begå en sådan
gerning: de udleverede ham blot til den verdslige øvrighed, for at
denne kunde straffe ham »så nådig som muligt uden blodsudgydelse»
den officielle formel for at brændes på bålet.
Arbejdstankerne kæmpede rastløst, trods bål og brand. Galilei’s
historie er bekendt. Kepplcr regnede og spekulerede med grænseløs
energi: »Jeg gjorde observationer», siger han, »og reflekterede, indtil
jeg næsten blev afsindig.» Og nu vrimlede arbejdstankerne frem fra
alle kanter. Descartes skabte den analytiske geometri, Galilei’s di
sciple Torricelli og Castelli grundlagde hydrauliken og hydrostatiken.
Harvey påviste blodomløbet. Guericke opfandt luftpumpen, og
Newton bestemte loven for tiltrækningen. Man måtte skrive sider
fulde, om man blot skulde nævne navnene på hine tiders opfindere og
opdagere, arbejdstankernes repræsentanter, menneskeslægtens velgørere.
Ideernes tid var forbi. Videnskabens fordums lensherrer måtte
nöjes med at leve af gamle erindringer og fik omsider anvist en tvivl-
634
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
