Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Logic. 11. 14.
**) Logic. 11. l(i.
BIDRAG TIL SPORGSMALBT OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
spekulationen ikke netop det medium, hvori vi opleve de rigeste og
bedste øjeblikke i vort liv?
Imod dette have vi i almindelighed intet at indvende. Tvært imod,
vi ere ikke blot skabte til at erkende, men til at føle og ville, frygte
og håbe, forme og digte; vi kende alle af erfaring, hvorledes tankerne
næsten uden vort vidende og vor vilje kunne tage retningen hen mod en
grænse, hvor al form og bestemthed ophører, men hvor da til gengæld
nye livsværdier blive til og berige gemyttet. Dette er så sikkert og
vist som nogen kendsgerning, ligesom også, at disse livsværdier og de
dertil svarende åndelige virksomheder ikke blot ere berettigede, men
betegne en höjst ejendommelig og betydningsfuld side af vor tilværelse.
Hypothese og spekulation ere i den forstand væsenlige for det
menneskelige åndsliv, at det uden dem vilde blive umuligt. Men
hypothese betegner noget meget forskelligt. Der gives hypofheser,
som lade sig verificere, og hypotheser, som ikke lade sig verificere.
Hermed er der angivet en grænse mellem det, som falder indenfor, og
det, som falder udenfor videnskaben. Ikke alle videnskabens hypotheser
ere verificerede eller ere endnu verificerede; men de ere alligevel af
den beskaffenhed, at videnskaben kan arbejde med dem i håb om et
udbytte; og selv om dette udbytte blev, at hypothesen omsider blev
forkastet og netop det modsatte af hypothesens antagelse fik gyldig
hed hvorpå videnskabens historie fremviser talrige exempler —, så
havde den forkastede hypothese alligevel haft sin videnskabelige mis
sion. I sin fortrinlige undersøgelse om hypothesernes betydning siger
Miil*): »Det synes at være en betingelse for den ægte videnskabelige
hypothese, at den er bestemt til ikke altid at blive hypothese,
men at den er af en sådan beskaffenhed, at den enten kan
blive bevist eller modbevist ved sammenligning med
iagttagne kendsgerninger.» Han anser hypotheser for aldeles
uundværlige i videnskaben. Når Newton sagde »Hypotheses non fingo»,
så var det ikke hans mening dermed at berøve sig selv de begunstig
elser for undersøgelsen, som frembyde sig, uår vi begynde med at
antage det, som vi først senere håbe at kunne bevise. **) Selv Des
cartes’s hvirveltheori vilde have været en berettiget hypothese, dersom
det gennem nogen som helst undersøgelse havde været muligt at bringe
realiteten af disse hvirvler, som en kendsgerning i naturen, under iagt
tagelsens kontrol. Hypothesens mangel bestod netop deri, at den ikke
var i stand til at lede forskningen ind på sådanne baner, hvor den
kunde forvandles fra en hypothese til et bevist faktum. Men under
alle omstændigheder havde hvirveltheorien det fortrin, at den kunde
modbevises. Kometernes frie gang gennem de rum, hvor disse
hvirvler skulde findes, overbeviste menneskene om, at disse hvirvler
637
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
