Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Mill. Logic. 11. 19.
NORDISK TJDSKRIFT.
ikke existerede *). Således kan og må videnskaben begynde med hypo
theser, men dersom de skulle have noget værd, må omsider rigtig
heden af den oprindelige antagelse enten bevises eller modbevises; og
selv medens man endnu er på vejen til det afgørende resultat, må hypo
thesen kunne forklare en række forhold i kendsgerningernes verden, og i
det mindste relativt kunne kontroleres. Vor tids molekulartheori hviler
på en forudsætning af denne beskaffenhed. Den ældre emissionstheori i
lyslæren er nu forladt af fysikerne, og bølge- eller vibrationstheorien
er trådt i stedet. Vel gives der lysfænomener, som bølgetheorien end
nu ikke har kunnet forklare, men alligevel er hypothesen af den be
skaffenhed, at den underligger kontrol, at fysikeren kan arbejde med
den, og at korrektiver kunne anbringes.
Anderledes forholder det sig, når vi komme til de hypotheser,
hvorpå de spekulative filosofers systemer hvile. For det første er det
her karakteristisk, at de spekulative filosofer ikke eller dog höjst ugærne
indrømme, at de kun udtale hypotheser. Medens de i undersøgelsens
interesse selv burde være de første til at henlede opmærksomheden på
denne omstændighed, se vi dem fra oldtiden indtil vore dage begynde
med en sikkerhed, som om sagen var afgjort. Den spekulative filosof
bliver så fortryllet af sine egne fantasier om noget bevidst bedrag er
her selvfølgelig ikke tale —, han vikler sig således ind i formelle konse
kvenser, at han tager den formelle overensstemmelse for reel sammen
hæng og selv tror, at hans vilkårlige kombinationer give indsigt i sagen.
Grundmangelen er, at hans hypotheser endog savne muligheden
for en verifikation. Ingen menneskelig forstand formår at kon
trolere Plato’s eller Hegel’s ideer, eller Schelling’s indifferenspunkt af
ånd og natur. Kontrollen ligger i systemets indre overensstemmelse,
indvender filosofen. Ganske rigtig, svare vi, deri må den blandt
andet ligge; men denne indre overensstemmelse findes ikke; tvært
imod forekommer der let påviselige subreptioner næsten ved hvert skridt.
Nu vel, svarer filosofen, men disse subreptioner hos de ældre have vi
for længst påvist, og nu indtager filosofien en sikker stilling; ti nu
hviler den på en erkendelse af virkeligheden og på fagvidenskabernes
resultater. At dette imidlertid kun er en påstand, og intet andet, er
iøjnefaldende, så længe den moderne spekulative filosofi beholder den
gamle vilkårlighed under nye navne. Så længe individual-ideer og af
spejlinger og en uoverstigelig skare af selvlavede funktioner, hvis
funktionæren ingen anden kan kontrolere, end digteren selv, vedblivende
karakterisere undersøgelsen, er filosofien lige så langt fra at være vid
enskab, som den var det hos Schelling og Hcgel. Alle disse reflex
ioner og funktioner kan den spekulative filosof opfinde og udstyre
omtrent som han selv behager; man er på det ene stadium i hans
638
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
