Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
explikationer aldrig sikker på, hvad der skal foregå på det næste.
Herved får fremstillingen unegtelig en vis dramatisk spænding kun
skade at dramaet aldrig spilles til ende.
Den spekulative filosofis hypotheser ere derfor i en vis forstand
slet ikke til at gendrive; ti verifikation indeholder så vel forkastelse
som antagelse, så at umuligheden af en verifikation meget vel kan siges
at indeholde umuligheden af en gendrivelse. Hypothesen for exempel
om en absolut viden, for hvis indre selvobjektivering verden er et ud
tryk, kan være så genialt udtænkt, som man vil; men det menneske
er ikke født, som kan forbinde nogen som helst klar forestilling med de
ord: en absolut viden end sige at han kunde lægge dem til grund for
en videnskabelig erkendelse. Ikke en eneste vanskelighed, som hidtil
var uløselig, er bleven løst gennem denne hypothese, eller har ringeste
udsigt til nogen sinde at blive det.
Man kan ikke noksom forundre sig over forskellen, når man gör
sig det klart, hvad videnskabelig erkendelse betyder blandt de iagt
tagende, experimentale forskere, og hvad den betyder indenfor spekula
tionen. Vælger man for exempel astronomiens historie og ser, hvor
ledes man fra oldtiden indtil Newton har kæmpet sig frem skridt for
skridt; eller gör man sig bekendt med, hvilket arbejde zoologen må
anvende for at lære en enkelt dyrearts naturhistorie at kende, eller
fysikeren for at klare et enkelt punkt i lyslæren; betænker man, hvilken
Hid, udholdenhed og tålmodighed under mange skuffelser naturforskeren
lægger for dagen, hvilken forsigtighed i bestemmelsen af forudsæt
ninger og i vurderingen af, hvad der virkelig ligger i resultatet;
erindrer man, hvorledes de mest begavede mænd, slægt efter slægt, have
fæstet opmærksomheden på det ene og samme punkt og anvendt deres
hele eftertanke på en tilsyneladende ringe detail, så måtte det i
sandhed anses for vidunderligt, om der gaves tænkere, hvis hjærner
vare således konstruerede, at de kunde begynde med den totalitet,
til hvilken alle de øvrige videnskabsmænd først stræbe hen; vidunder
ligt, om de spekulative filosofer endog blot i form af en hypothese
kunde undfange det grundbegreb, som rummer verden; vidunderligt,
om nogen menneskelig fantasi endog blot tilnærmelsesvis kunde danne
sig en forestilling om det væsen, som forudsættes at ligge til grund
for tilværelsen tilværelsen!
Hvorledes fremtidens forskning vil stille sig overfor den her om
talte sag, er det naturligvis umuligt at sige med nogen bestemthed;
dog synes det efter den begyndelse, som allerede er gjort, at en ret
ning og en bestræbelse er angivet. Hvorvidt jeg i denne henseende
ser rigtig, må jeg overlade til læserens bedömmelse. Ligesom livet i
vor tid antager bestemtere, mere udprægede og rationelle former, så
ledes også’ videnskaben; man tilfredsstilles ikke længer af det tågede og
drømmende, men forlanger ren besked. Fører livet engang med sig, at
639
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
