Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1878. 44
BIDKAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
svareiser, som, indenfor den menneskelige erkendelses grænser, både i
henseende til omfang og dybde langt overgå, hvad der hidtil er nået.
Fagmændene ville næmlig til principundersøgelsen møde med en detail
kundskab, hvis betydning ikke kan anslås for höjt. Ved detailkundskab
forstår jeg en nöjagtig opfattelse og grundig forståelse af en stor
mængde enkeltheder, hvilket i videnskabelig forstand falder sammen
med: overhovedet at vide noget. Enten forstår man en sag i dens
enkeltheder, eller man forstår den slet ikke. At nu detailkundskab i
og for sig er utilstrækkelig til videnskabelig indsigt, må naturligvis
indrømmes, men derfor blifver den lige uundværlig; og så længe
filosoferne sprede sig over næsten alle videns områder, så at den samme
filosof optræder som metafysiker, logiker, ethiker, æsthetiker, historiker,
fysiker, mathematiker og fysiolog, begriber man let, hvorledes det er
bevendt med hans viden og forståelse af detaillen.
Vi antage derfor, at forskningen vil føre fagmændene til, selv at
blive filosofer på deres eget område. Allerede herved er der nævnet
et arbejde af overordenligt omfang, som først i en fjærn fremtid vil
være modent til at undergå en reduktion ved samarbejde mellem re
præsentanterne for de forskellige videnskaber. Under denne proces
ville fagmændene som ovenfor bemærket kunne lære adskilligt af
filosofien både i henseende til forudsætninger og konsekvenser, medens
målet dog vedbliver at være en frigörelse fra filosofien som særlig viden
skab, eller rettere en sammensmeltning med den. At så vel fagviden
skaberne som filosofien på denne vej mangen gang utålmodig ville ile
fremad og anticipere resultaterne, er let at forudse; men folgen vil
blive den samme, som den altid er bleven: det forhastede vil indhentes
af kritiken og dömmes til undergang.
Dersom dette omrids indeholder elementer af sandhed, hvad
vil der da blive af filosofien selv? Den synes jo at forsvinde i de
andre videnskaber. Om nu så var, vilde da ulykken være så stor? Ei
det givet at der skaj existere en videnskab, som klarer os tilværelsens
sidste grund? eller må vi ikke rette os efter, hvad der viser sig at være
opnåeligt, hvad ikke? For det første vil der bestandig existere en
psykologi, en erkendelseslære, en logik, en æsthetik og en ethik
hvorledes det vil gå med den såkaldte metafysik, er höjst tvivlsomt.
Hine førstnævnte videnskaber eller discipliner har man hidtil henført
under fællesnavnet filosofi, og derved givet dette begreb sin uklare
og tvetydige skikkelse. Det vil forhåbentlig være fremtiden forbeholdt
også på dette punkt at fjærne tågerne og forlange klar besked; men
dette vil først kunne ske, når man i de nævnte videnskaber, ligesom
i al videnskab, sikrer sig et erfaringens grundlag og derpå undersøger,
hvor langt erkendelsen kan komme. Ikke ved spekulative vilkårlig
heder og privatåbenbaringer, men ved erfaring og kritik, kunne psyko
logi, erkendelseslære, æsthetik, ethik o. s. v. håbe at nå resultater af
641
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
