Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORiUSK TIDSKIUPT.
virkelig videnskabeligt værd. Man kunde derfor gærne sige, at lige
som fagvidenskaberne nærmest have til opgave at blive filosofiske, må
de filosofiske discipliner bestræbe sig for at blive fagvidenskabelige.
Under disse forhold må det vistnok anses for det heldigste, om
filosofien tager reb i sejlene og begynder der, hvor begyndelsen er:
med den menneskelige erkendelses natur, dens betingelser og grænser,
og derpå, uden vidtomfattende forjættelser og übesindige løfter, under
søger, hvor langt vi kunne komme. Den videnskabelige filosofis opgave
vil ien lang fremtid nærmest være af kritisk natur. Aller først må filoso
fien vænne sig af med sin talen-absolut; om de problemer, der ligge ude
over erfaringens område, véd filosofen, som alt bemærket, intet; han
kan så spekulere og totalisere, så meget han vil. Dernæst må filosofien
opgive den ulyksalige forestilling, at den kan udvikle, ja at det er dens
opgave at udvikle et tilværelsens ”system”. Dens opgaver ere afen langt
beskednere natur. Den må begynde med at fjærne den store mængde
dogmatiske påstande, hvormed dens nuværende undersøgelser ere over
groede; den må blive sig bevidst, at hvert eneste ord i sproget skjuler
over en lille filosofisk mythe, en lille selvlavet fabel, som den ugenert
giver ud for en objektiv realitet. Den må komme til klarhed over, at
den kun kan gå et par skridt tilbage i årsagsrækken, at vore under
søgelser meget hurtig ende i det dybeste mørke, og at det kun hjælper
lidt, når den forlanger visse indrømmelser forud. Nutidens viden
skabelige forskning er i denne henseende kun lidet forekommende: den
indrømmer ikke en tøddel forud, og det gør den ret i. Filosofien er
i vor tid sat på smal kost ovenpå spekulationens overdådige liv. En
sådan overgang, som er følgen af en fallit, foregår ikke uden adskillig
lameuteren og forbitrelse, og man kan egenlig ikke undre sig, når
spekulationen kalder nutidens filosofi kummerlig. Men afsect fra den
besynderlighed, at alle filosofiens gode hoveder skulde have levet i år
hundredets begyndelse, og at kun affaldet skulde være tilbage, så er
vor tids filosofi ikke så kummerlig endda. En tidsalder, der har frem
bragt tænkere som Miil, Spencer og Bain, Lotze og Albert Lange, vil
i videnskabens historie indtage en plads, hvorover den ikke behøver
at skamme sig.
Hvad filosofiens stilling i vor tid angår, så finder der et sammen
træf sted af forskellige omstændigheder, som synes at varsle godt for
fremtiden. Kant sidder atter i højsædet. Det er mere end et tilfælde,
at der i dette öjeblik fremstår en ny omfattende Kant-litteratur. Det
er et udtryk for trangen til at befri sig for spekulationens vilkårlig
heder og igen at begynde en videnskabelig undersøgelse i filosofien.
Der er i denne bestræbelse ikke tale om at restituere den gamle Kant
hel og holden; kritiken véd meget vel, at historien ikke gentager sig; men
der er stærkt tale om at restituere den kritiske ånd. Filosofien begynder
med kendsgerninger og fører den videnskabelige undersøgelse så langt,
642
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
