Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
vi nære et berettiget håb om deres virkelige forening? Kant valgte
parallelismen og lod vore handlinger foregå både i naturens (nødvend
ighedens) verden og i den intelligible (frihedens) verden. Det var
en af de mærkeligste tanker, som nogen sinde er tænkt, men den til
fredsstiller alligevel ikke, fordi nødvendighed og frihed her blive lige
irforklarede. Siden Kant’s tid har man kæmpet for overgangen og
forsoningen, men hidtil uden held, ja uden udsigt til held.
Man trøster sig gærne med den almenbetragtning, at der må være
enhed i tilværelsen, og at der altså også må være enhed mellem
videnskaben og livet, selv om man endnu ikke er i stand til at påvise
denne enhed. Dette »at» hjælper os dog ikke synderlig, da vi mangle
ethvert fingerpeg i retning af hvorledes. Man siger nok, at fing
erpeg ikke mangle, ja at de endog ere til stede i mængde, og
henviser således til, at fysiken, i ordets videste betydning, og navnlig
fysiologien mere og mere drager psykologien ind under sit område;
at statistik og socialvidenskaber, skönt de endnu ere i deres barndom,
allerede have påvist regelmæssighed og tilnærmelse til lov der, hvor
tidligere tilfældigheden syntes at herske, og at der er håb om, at
denne regelmæssighed engang vil kunne anvendes i stor stil på histor
ien. Men vi frygte for, at denne regelmæssighed og tilnærmelse til
lov kun beror på formelle data, hvorved det forhen übekendte bliver
lige så übekendt og utilgængeligt, som det altid har været. Viden
skabens fremskridt have ikke formået, vi ville ikke sige: at forklare,
men blot at give grundet håb om, at der nogensinde kunde nås en
forklaring af forholdet mellem bevidsthed og hjærne. Men så længe
denne gåde står uløst, mangler den metahasis in alind genus læseren
tilgive, at vi ikke kunne finde noget dansk lige så betegnende udtryk —,
som kunde berettige os til at sige, at nu begynder en principielt
ny og hidtil ukendt indsigt i forholdet mellem liv og videnskab
Vilde man i dette spörgsmål göre brug af den samme induktionens
methode, som man ’ellers anvender, hvor en række indbyrdes lige til
fælde behandles, kunde det vel siges, at når man, så langt historien
går tilbage, finder en næsten uoverskuelig række forsøg på at løse
dette problem, og når ikke et eneste af disse forsøg har kunnet
give ringeste håb om en videnskabelig løsning, så taler denne regcl
mæssighed for, at en løsning aldrig vil nås.
Med dette resultat om man ellers vil kalde det så vil dogma
tismen, både den positive og den negative, være misfornøjet. Dog
matismen forlanger et afgjort svar, et ja eller nej; men det kommer
jo ikke an på, hvad dogmatismen forlanger, men hvad tilværelsen
giver; og dersom tilværelsen ikke forunder os at begribe hin overgang,
så forekommer det mig at være videnskabelig korrekt, og det
eneste videnskabelig korrekte, at tilstå det uden alle besmykkelscr
og omsvøb.
645
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
