Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
kelte tilfælde at udfinde det afgørende midt i stofmassens overvæld
ende mangfoldighed, sikker hukommelse og blik for totaliteten, det
sidste ord taget i kritisk, ikke i spekulativ betydning. Miil besidder disse
egenskaber i en fortrinlig grad. Med den ham ejendommelige be
skedenhed udtaler han i forordet, at uden Whewell’s History of the
inductive Sciences vilde den tilsvarende del af Logiken sandsynligvis
ikke være bleven skreven. Man kan tilföje, at selv med denne for
udsætning vilde Logiken alligevel ikke være bleven skreven uden netop
af et geni som Miil. Hvilket kæmpearbejde han har udført, er det
ikke stedet her at påvise; men det tör sikkert siges ikke at være
übeskedent fra filosofiens side, når den hævder, at fagmænd af alle
retninger i Mill’s logik ville finde en opklaring af de exakte, experi
mentale og iagttagende videnskabers problemer, som har betydning
for naturforskningen selv; ikke almindelige betragtninger over
det, fagmændene selv kende meget bedre, men en sådan analyse af
de åndelige virksomheder, hvorpå natur-erkendelsen beror, så indtræng
ende, alsidig og samvittighedsfuld og fremfor alt så praktisk anvend
elig, at naturforskeren her kan vinde et værdifuldt udbytte for frem
tidige studier. At Mill’s Logik er fremkommen ien tidsalder, da
filosofi og empiriske videnskaber række hinanden hånden, må vistnok
anses for et sammentræf af stor betydning.
Vi have nu efter bedste ævne kæmpet for den filosofi, som tænker
i klare, forståelige sætninger, og brudt en lanse med spekulationen,
den Hegelske så vel som Hegel i forklædninger. Derefter ville vi til
slutning og i al korthed fremhæve tvende synspunkter, som stå i nöje
sammenhæng med det foregående.
Det første er, at videnskabernes hele kreds kun udgör en enklave
i vort åndsliv, ligger som en ø midt i det gådefuldes ocean.
Det andet er, at vi opleve meget, måske det mest værdifulde i
vort liv, som enten kun i en forsvindende grad eller slet ikke lader
sig kontrolere af, end sige omsætte i videnskab.
Enhver af disse sætninger fortjænte sin særlige undersøgelse; men
da vi herved vilde komme langt ud over grænserne for vor opgave,
må vi her nöjes med antydninger.
Vi tilstræbe enhed, ikke blot mellem vore erkendelser indbyrdes,
men mellem videnskaben og livet. At fremstille denne enhed i be
grebets form, så vidt det da er muligt, er en opgave for videnskaben,
særlig for filosofien men ak! det er kun i ringe grad muligt. I
videnskaben formå vi vel stundum at göre et par skridt tilbage i
årsagsrækken, men standse da foran en gåde. I livet formå vi som
oftest næppe engang så meget. Vi befinde os faktisk i bæggc disse
rækker, men hvorledes forholde de sig til hinanden? Løbe de parallelt,
så at de aldrig ville nå hinanden? Ere de asymptotiske, så at de vel
nærme sig hinanden, men uden nogen sinde at mødes? Eller kunne
644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
