Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Literaturöfversikt - —s —p: Borchsenius, Otto: Fra Fyrrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literaturöfversikt.
Fra Fyrrerne. Literære Skizzer af OTTO BORCHSENIUS. Förste Række. Kjöben
havn. C. A. REITZELS og OTTO B. WROBLEWSKYS Forlag 1878.
Forf. har i denne samling skizzer sögt at skildre stemninger og tilstande
under absolutismens sidste dage og under vor förste frihedstid. Det er na
turligvis af vigtighed, at nutiden har kjeudskab til de ledende mænd fra hint
decennium, af hvilket vor nuværende tilstand er fremgået, og at de, som
selv måtte have oplevet hin tid, bringes i erindring om, hvorledes deus ka
rakter var. Hr. Borchsenius er ikke selv ”fra Fyrrerne”, og skulde man be
dömme hans skizzer af hans forsög på at belyse den samtid, som han selv
har set, da vilde vi have betænkelighed ved at udtale en gunstig dom. Så
ledes antager forf. (s. 43), at tiden fra 1848 til 1870 og særligt indtil 1864
er betegnet ved en national isolation, således at vi danske i hint tidsrum
kun vidste lidet om hvad der skete i udlandet på tænkningens og viden
skabens område. Da kommer den tydsk-frauske krig, som åbner öjnene på
franskraændene for, hvor uvidende de have været om udenlandske, særligt om
tydske forhold, og nu begynder også vor nation at fatte, at det ikke går an
at mangle kundskab om det, der sker i den store verden. ”Man vil således
sikkert en gang pege på, at medens den socialistiske bevægelse åbnedes i
foråret 1871 med L. Pios Socialistiske Blade, så holdt Georg Brandes, efter
at være kommen hjem fra en længere udenlandsrejse, om efteråret samme år
sin förste forelæsning på universitetet”. Som det litterære udslag, der viser
den nye tid, nævner forf., at fra 1870 begynder den store oversættelseslitteratur
hos os. S. 81 udbryder Hr B. endog: ”og nu Darwin og Stuart Miil, der
i vor tid ere på alles læber, vare de ikke for en 6—7 år siden ukjendte her
lige til navnet?” Yi skulle ganske afholde os fra at dröfte betydningen af
bevægelserne i året 1871 og fölgende år, men rigtigheden af Hr B:s histo
riske opgivelser må vi bestemt bestride. Darwins navn har for det förste
været det store publikum bekjendt snart i en menneskealder, og han er om
trent den naturforsker, som et barn först lærer at kjende (se Liltkens natur
historie 1855 og fölg. udgaver, Erslevs geografi 1865, Feddersens naturhistorie
1868 o. s. v.). Men Hr. Borchsenius tænker naturligvis isæt på Darwins
”Origin of species” (der udkom 1859), og for den i dette skrift fremsatte
theori blev der allerede udforligt redegjort i Jan. 1863 i vort populær-natur
videnskabelige tidsskrift, som nu i 23 år på en fortræffelig måde har holdt det
store publikum å jour med udlandets litterære frembringelser og derfor også
efter 1863 stadigt har givet oplysning om Darwinismens senere udvikling.
Darwins lære blev desuden omtalt og dröftet i vore mest udbredte blade og
tidsskrifter selv tor krigen 1864; nærværende anmelder erindrer således og
henviser till fire lange artikler om ”arternes oprindelse, en ny naturhistorisk
theori” i Fædrelandet for 11 till 14 Aug. 1862, om "Darwins lære” en ar
tikel i Folkets Avis for 29 Maj 1863, Fædrelandet for 1 Juli 1866, Varbenj,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
