Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Literaturöfversikt - —s —p: Borchsenius, Otto: Fra Fyrrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
udflugter på naturvidenskabens enemærker 1868, samtlige danske blade for
September 1869 i anledning af den bekjendte debat om Darwinismen på
den arkæologiske kongres i Kobenhavn, o. s. v. John Stuart Mili er ikke
dalet ned til skolebögern, men hans navn som filosof kan ikke være undgået
nogen rus, der som Hr Borchseuius, se s. 310 hörte Sibberns fore
læsninger; som statsökonom har Mili i lange tider været bekjendt for de
mange, som her i laudet sysle med nationaløkonomi, om de så ikke tage
andet i hånd end den meget læste bog af Kejser om arbejdets ordning (1857,
2det oplag 1865); Mills statsretlige sætninger have i åringer været regnede
mellem begyndelsesgrundene for enhver politiker, og særligt kom de på bane
ved behandlingen af vore valg- og forfatningslove, se til ex. en artikel i
Dansk Månedsskrift i foråret 1863 ”valgreformen og Stuart Miil”, ligesom
der af Mills ”on representative government” allerede i 1866 udkom et uddrag
i oversættelse. Hr B. burde også have undersøgt, om ikke mange af vor
tids brændende spörgsraaal netop samtidigt i udlandet vare indtrådte i et nyt
stadium (jfr. således Darwinismens gradvise udvikling), og det er ingenlunde
nok at henvise til ”den store oversættelseslitteratur”, da det jo kunde være,
at samtidigt andre kilder til almindelig kundskab stoppede; således have vi
for ex. ikke et eneste tidsskrift af mere almindelig litterær natur tilbage.
Yi have fremdraget dette for at vise, at Hr. Borchseuius både kan være
hildet og kan gjöre sig skyldig i store overdrivelser, men vi skulle i övrigt
indrömme, at hans bog netop er karakteriseret ved en smuk stræben efter
retfærdighed. Forf. har derhos studeret med megen Ilid i datidens litteratur,
særligt i bladene, og han har rådspurgt utrykte manuskripter, så at han har
bragt et godt materiale til veje. Det har stået som et ideal for forf:s frem
stilling hvad Taine et sted har sagt, at al historie bör være en samling ud
valgte kildesteder, forsynede med en kommentar, hvor læseren altså bliver i
stand til selv at tænke efter og berigtige forfatterens dom. Yed at benytte
denne fremstillingsform bliver det imidlertid forfatterens konst at vælge de
rette, karakteristiske kildesteder og desuden ikke at give andre end netop så
danne, hvorved personernes og tidernes ejendommelighed i alle retninger træ
der frem. Hr. B. har ofte været meget heldig i at finde sådanne citater, men
når det dog ikke ret er lykkedes ham at få billedet af ”Fyrrerne” til at træde
klart og skarpt frem, er det navnlig, fordi han ikke har begrænset sig. Så
ledes er det uheldigt, at forf. strax i begyndelsen giver en skildring af Erik
Bögh, hvis skribentvirksomhed ikke kan siges at begynde för i halvtredserne,
og ”den rode hukoramelseskonstner” Carl Otto var for übetydelig til at for
tjene et helt kapitel. Nordmanden Anton Rosing (f. 1827) var .da alt for
ung til at kunne spille nogen fremtrædende rolle, og forf. måtte i alt fald
have stillet ham i forhold til bevægelserne i fyrrerne ved at omtale, at Rosing
allerede da skrev i bladene, og ved at fremhæve den mærkelige indflydelse,
som Rosing uagtet sin unge alder ved sin helstøbte personlighed udövede på
sine omgivelser, således som mange endnu levende ville kunne bevidne. Ro
sing er også hos forf. kommet ind under en urigtig rubrik, ti en mand
bliver ikke socialdemokrat, fordi han tror, at vilkårene i samfundet for tiden
ere urigtigt og uretfærdigt fordelte, eller f. ex. udtaler sig på en lignende
måde som biskop Martcnsen i sin ethik, Til skildringen af F. C. Sibbern
har Hr B. givet flere gode bidrag f. ex. ved belysningen af omslaget i hans
standpunkt og ved fremstillingen af hans samfundsreforraatoriske tankeexperi
menter; skizzen slutter med en udtalelse af Sibbern, hvorved han advarer en
hver imod at læse hvad han har skrevet, dersom han tror, at han derved
kunde forstyrres og forvirres eller miste det, som hidtil har været hans gode
678
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
