Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Aubert, L. M. B.: Kristiania Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS UNIVERSITET UNDER DE SISTA FEMTIO ÅREN.
der nu er 15—16 foruden de mange middelskoler. Den störste del af
den for universitetet forberedende undervisning var derfor dengang
privat og altså meget end den nu almindelige.
Det universitet, som disse unge studenter i 1827 trådte ind i, var
naturligvis langt mindre end det nuværende. De studerendes samlede
tal ved udgangen af 1827 var 377, hvortil kom c. 100 præliminarister,
medens det nu er nær 900, efterat det i 1871 havde været oppe i 1,050.
Forskjellen vil findes mindst ved de gamle hovedstudier, hvor der var
stor trang til embedskandidater. Af de 377 var således 116 theologer
(nu 180) *), 78 ”latinske” jurister foruden 48 ”norske” (nu c. 180) **),
Medicinernes tal var allerede langt mindre, nemlig 20 ”latinske” (nu
c. 190 j foruden 20 ”norske”. Af filologer, som nu udgöre 70, var der
kun 7, og af bergstuderende, hvis tal nu er 5, var der for öieblikket
ingen. Reallærerstudiet, hvortil nu 45 have viet sig, begyndte först
henved 25 år senere. Ved disse tal må det imidlertid bemærkes, at
studietiden dengang var adskillig kortere end nu, hvorfor studenternes
tal forholdsvis ej var såmeget mindre, som det synes. Hvad lærernes
tal angår, var der efter den i 1827 foretagne gageregulering 16 pro
fessorer og 6—7 lektorer, medens der nu er 50 professorer, hvoraf
7 extraordinære ***). Alle fakulteter vare altså langt fåtalligere end
nu. Theologerne hävde da og endnu næsten 10 år senere kun 2
professorposter (nu 5), der imidlertid indehavdes af vort theologiske
studiums höjtfortjente grundlæggere, Hersleb og Stenersen. Det ju
ridiske fakultet var for öieblikket i fuldkommen oplosningsstand. Det
skulde egentlig have 3, men havde netop dengang et par år kun en
lærer i virksomhed, idet det först i 1829 lykkedes at få det rekon
strueret med friske kræfter (Motzfeldt og Stang). Medicinerne havde 4
(nu 8) lærere, hvoraf ialfald de fleste vare höjt ansete, og det indtil
1860 samlede filosofiske fakultet 14, medens der nu i de to tilsva
rende fakulteter, hvori det er delt, er 31, hvoraf dog 7 extraordinære.
I dette fakultet se vi især den forskjel, som betegner videnskabernes
fremskridt i den forlöbne tid. Den nationale videnskab i sprog og
historie var ikke vågnet, det var just i detsamme år, Rudolf Keyser
kom hjem fra sin islandske rejse for året efter at blive ansat ved uni
versitetet, og af hans yngre samtidige blev P
. A. Munch först student
i 1828, medens Chr. Lange (död som rigsarkivar 1861), om han havde
levet, i år havde været blandt jubelstudenterne. Naturvidenskaberne
*) I 1831 havde letheden ved strax at komme i gode embeder bragt de theolo
giske studerendes tal op i 230.
**) Det höjeste kjendte tal af juridiske studerende er 254, hvilket blev nåt 1871.
***) Lektorer var en lavere gageret klasse af universitetslærere, som i regelen efter
anciennitet rykkede op til professorer; deres pligter og rettigheder vare forövrigt de
samme som professorernes, når undtages, at de i regelen ikke kunde vælges ind i det
akademiske collegium. Fra 1866 ere alle af kongen udnævnte lærere ved universitetet
professorer. . Extraordinære professorembeder ere oprettede sårskilt for de enkelte viden-
skabsmænd.
703
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
