Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Aubert, L. M. B.: Kristiania Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
vare også kummerlig repræsenterede om end tildels af fremragende
mænd; i Physik og Chemi var der således tilsammen kun en lærer, i
naturhistorie ligeså endnu kun en. Bergvidenskaben, som af praktiske
hensyn var mere påagtet og som allerede för universitetets oprettelse
havde været dyrket ved bergskolen på Kongsberg, havde derimod to
lærere, hvoraf dog Keilhau endmx var på sin store rejse og den anden
ikke holdt forelæsninger, da den sidste bergstuderende tog examen i
årets löb; af samme grund stod også bergseminariet tomt. Et andet
fag, som forholdsvis var godt forsörget, var den klassiske filologi.
G. Sverdrup, som tidligere havde foredraget filosofi, græsk, latin og
desuden været overbibliothekar, var efterhånden ved ansættelse af unge
lærere bleven fri for latin og filosofi, i hvilket fag just den danske
digter Poul Möller i dette år havde åbnet sine forelæsninger ved vort
universitet. Ved siden heraf havde man også indtil 1842 et filologisk
seminarium der måske nu tör savnes meget hvortil der ikke blot
i hin tid var bevilget særskilte gager, men også en del stipendier for
at opmuntre til det filologiske studium og derigjennem skaffe det höjst
nödvendige lærerpersonale ved de lærde skoler. Ved siden heraf havde
man en lærer i orientalske sprog og en i nyere sprog. Også finsk var
der allerede 1824 tale om at få repræsenteret ved universitetet; men
virkeliggjörelsen af denne tanke tilhorer först en langt senere tid.
Med ydre hjælpemidler var universitetet for 50 år siden såre tarvelig
forsynet. Dets bygninger lå adspredte og vare fra först af bestemte til
ganske andet brug. Allerede forlængst havde man derfor begyndt at
forhandle om nye bygninger, og en tomt var bleven udlagt på ”Kontra
skjæret” skjönt ikke uden frygt for fæstningens nærhed. I 1826 vare
imidlertid forhandlingerne just afbrudte for længere tid, og de, der i
dag fejre sit 25-års jubilæum, blev det förste kuld studenter, som drog
ind i vore nuværende universitetsbygninger (1852).
Hvad der især led herunder, var universitetets samlinger og övrige
videnskabelige instituter. Disse, hvoraf mange nu atter har det altfor
trangt i sine lokaler såat en udvidelse af disse snart bliver påtræn
gende nödvendig stode dengang såre langt tilbage. En stor del
af dem vare endnu ikke til, således den ethnografiske og fysiologisk
zootomiske samling, der begge næsten helt skyldes vore tvende nys
afdöde colleger (L. K. Daa og C. Boeck), for ikke at tale om de store
nye instituter, det meteorologiske og fysiologisk-chemiske. Eller de
vare kun i sin förste barndom, efter at nylig universitetsfundatsen af
1824 havde sikret deres tilværelse. Dette gjaldt ikke blot om samlingen
af nordiske oldsager der dengang kun bestod af et par hundrede
numere, som man nylig havde fået overladt af ”Selskabet for Norges
vel” og som man lod henstå uordnede, indtil Keyser overtog besty
relsen, men om næsten samtlige naturvidenskabelige samlinger og
instituter, idet vel Töjens botaniske have var den eneste af större be-
704
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
