Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Aubert, L. M. B.: Kristiania Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS UNIVERSITET UNDER DE SISTA FEMTIO AREN.
der nægtede bevilling til fortsat byggearbeide på det nys grundlagte konge
lige slot bevilgede ikke blot det lönningsregulativ, der i lange tider
viste sig tilfredsstillende og som satte universitetslærerne i stand til mere
udelukkende end nu at ofre sig for videnskaben, men også over 14,000
kr. til Hansteens sibiriske rejse. Særlig var bibliotheket gjenstand for
storthingets omsorg.’ For at udfylde de mange huller, især i filosofi,
nyere historie, klassisk filologi og naturvidenskaber hvilke fag næsten
ikke vare repræsenterede i den ellers så fortræffelige samling, man i 1814
modtog fra Kjöbenhavn havde fllorthinget i 1824 bevilget c. 24,000
kr. årlig i 3 år, altså en så stor sum, som först Hu er nået i det sæd
vanlige annuum *). Denne bevilling skyldes visselig tildels overbiblio
thekaren Sverdrups store anseelse, ligesom det netop nu i F. W. Keyser
fik den udmærkede bestyrer, som det i så lang en årrække (til 1864)
havde den lykke at beholde. Men bibliotheket var overhovedet den viden
skabelige indretning, hvis betydning for almenheden allerede da blev
bedst forstået**). Det må altså erkjendes, att statsstyrelsen også i hine
trange tider viste den liberalitet ligeoverfor videnskaben, som næsten altid
har udmærket den og som giver godt håb om, at nutidens berettigede
krav ville blive imødekomne.
Men om end i forhold til folkets evne og den forlöbne tids korthed
meget var gjort, står det dog lige fast, at universitetets ydre vilkår i
mange henseender vare lidet gunstige for videnskaben. Desto mere må
det påskjönnes, at det daværende höjt fortjente kuld lærere, hvoraf ingen
længere er i vor midte og kun et par ere i live, hævdede det unge uni
versitets ære og at navnlig flere af naturvidenskabsmændene udrettede
store ting med de små midler. Og det må ligeledes fremhæves, at af
dem, der blev studenter i disse år mellem 1820 og 1830, er der frem
gåt en lang række af mænd, der höre til vort lands mest fremragende i
videnskaben, i statsstyrelsen, i embedsstanden. Tildels kan vel dette for
klares af, at den tids skoledannelse trods andre mangler dog havde det
store fortrin, at den lærte sine disciple nogle fag grundigt. Men det viser
dog også, at universitetsstudiet var frugtbringende og skikket til at ud
danne selvstændige lærlinger. Og hin kjendsgjerning indeholder en kraftig
spore for vor tids studenter, som jo udvikles under langt gunstigere viden
skabelige vilkår, til at vise sig hin fortid værdige ved anstrængt arbejde
till gavn for dem selv og deres fædreland.
*) Også i 1816 havde bibliotheket fået en særdeles stor bevilling, over 36,000 kr.
årlig i 2 år.
**) Omkring 1827 drejede udlånet sig i flere år om 12—14,000 bind årlig, et tal
som senere sank og först i de sidste år atter er nået; det må dog bemærkes, at biblio
theket den gang, såvidt vides, benyttedes i större udstrækning til udlån af underhol
dende böger. Bibliotheket talte i 1827 allerede 100,000 bind, nu udgiör det c. 212,000.
707
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
