Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift.
Det tidsrum af det danske universitets liv, hvis vigtigste træk
her skulle skildres, rækker ikke længere tilbage, end at endnu mange
af studenterne fra tidsrummets begyndelse leve og virke i samfundet.
Det 50-årige studenterjubilæum kunde i dette efterår (1878) samle en
talrig skare af mænd, mange endnu arbejdende i det valgte kald.
Selv af lærerne fra 1828 har universitetet endnu én tilbage: oldingen
med den ungdomsfriske kraft, J. N. Madvig. Dog er tidsrummet langt
nok til, at store forandringer have kunnet vinde plads, fæste rod,
udvikle sig og bære frugt, langt nok til, at det kan vise billedet
af en sig med tiden og opgaverne foryngrende institution; derfor også
indholdsrigt nok til at give en samlet oversigt over, hvad der er sket,
hvad universitetet var, og hvad det er blevet, interesse.
Med videnskabens udvikling særlig, og med folkets hele ånde
lige, sociale og politiske livs udvikling i almindelighed står univer
sitetet som videnskabelig højskole i en ved mangfoldige, vidt forgren
ede tråde knyttet forbindelse. Men hvad universitetet har virket
som aktiv part i dette vekselvirkningsforhold, tilhører ikke dets histo
rie som institution. Den andel i videnskabens udvikling, som er ud
gået fra universitetet ved de videnskabsmænd, der have været knyt
tede til det, under og i forbindelse med deres universitetsvirksomhed,
tilkommer det videnskabens historie at fremstille. Institutionen er
kun bærer af dette indre liv, ikke dets skaber. Og skildringen af de
mange, snart for dagen liggende, snart mere usynlige, med andre
årsager sammenvævede påvirkninger, som fra universitetet ere ud
gåede til nationens liv, er en del af folkets kulturhistorie. Midt
punktet for en sådan skildring er folket, ikke universitetet. Derimod
hører det til universitetets historie at fremstille de påvirkninger, som
det i hint forhold har modtaget, at påvise de forandringer, det er
undergået, den indflydelse på opgave og midler, som har sit ophav i
videnskabens og folkelivets udvikling. Og dette har for det forelig
gende tidsrum af det danske universitets historie så meget större
betydning, som netop nogle af de mest fremtrædende træk i denne
samle sig herom. Der er måske ingen periode, hvor denne påvirk
ning har bragt så mange, så hurtig følgende og så betydningsfulde
resultater. Naturvidenskabernes raske frerablomstring og udvikling
giver impulsen til den ganske særegne forsorg for denne gren af
videnskaberne, som udmærker tidsrummet fra begyndelsen til slut-
V.
Københavns universitet (1828 til 1878).
Af C. Goos, professor,
748
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
