Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1828— 7 8.
Störst betydning fik det, at ved en overenskomst 1866—67 hoved
stadens tredje store bibliothek, det Classen’ske, forenedes med uni
versitetets. Forøgelsen ved disse erhvervelser og ved samtidige be
tydelige gaver, foruden ved den regelmæssige anskaffelse og befalede
aflevering af skrifter, har været så betydelig, at det allerede nu be
gynder at skorte på plads, så at det spørgsmål har måttet sættes på
dagsordenen: om ikke tiden er kommen til at udvide bibliothcks
lokalct ved indlemmelse af et stort auditorium, som indrettedes i den
nye bygning til universitetets brug, men med den eventualitet for
öje, engang i fremtiden at tjæne bibliothekets behov.
Om en udvidelse af fagkredsen indenfor det theologiske fakultet
kan der i egenlig forstand ikke være tale, da opgaven her altid har
været hele theologien og kun den. Men vel have fakultetets lærere
ladet sig det være magtpåliggende at inddrage æmuer, som ikke høre
til den regelmæssige undervisning og heller ikke ere genstand for
prøve ved examen. Afskaffelsen af det latinske sprog ved examen,
til dels allerede i 1835 og fuldstændig i 1849, medførte fra dette sid
ste år særlige øvelser med tilhørende prøve i patristisk latin. Den
undervisning i hebraisk, som i senere tider forandringer ved de lærde
skolers undervisningsplan gjorde nødvendig for theologiske studenter,
gives i det filosofiske fakultet; dog har der også i en kort tid været
meddelt en sådan undervisning under det theologiske fakultet, men
ikke som bestanddel af den egenlige fakultetsundcrvisniug. Uddan
nelsen i den praktiske theologi er henlagt til et særeget institut,
pastoralseminariet, der dog står i forbindelse med universitetet. Det
tes opgave fik i følge fakultetets initiativ et fyldigere indhold i 1841.
En ny opgave tilfaldt det juridiske fakultet som følge af begiven
hederne 1848—50, næmlig foredraget af slesvigsk ret, som vedblev
at dyrkes dér, dog ved særegne lærere, til Slesvigs adskillelse fra
Danmark 1864. I øvrigt ligger det også her i forholdets natur, at en
egenlig udvidelse af fakultetets juridiske fagkreds i strængere forstand
ikke har kunnet finde sted. Forholdet er her det samme som ved
det theologiske fakultet. Bestræbelser for at opnå en særlig lærer
i visse ejendommelige dele af den islandske ret ere mislykkede. Den
deltagelse i et udenfor universitetet bestående, 1826 oprettet praktisk
juridisk selskabs øvelser, som betingede adgangen til den såkaldte,
senere (i 1871) ophævede ”praktiske examen”, bortfaldt 1858 med
selskabets ophævelse.
En betydelig udvidelse af sin fagkreds fik fakultetet, da det i
1848 omdannedes til et rets- og statsvidenskabeligt, og foredraget af
statsøkonomi, statistik og fiuansvidcnskab hcnlagdes under det. For
universitetet i sin helhed var dette dog hovedsagelig kun en omflyt
ning af fag, om disse end nu blive foredragne i fyldigere omfang
og have flere lærerkræfter end tidligere under det filosofiske fakultet.
755
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
