Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
statistiken overflyttedes i 1848 til dette fakultet, samtidig med for
anstaltninger til at görc undervisningen i hine fag fyldigere, og det
juridiske fakultet blev derved gjort til et ”rets- og statsvidenskabe
ligt”. Endnu större betydning fik det, at i året 1850 det filosofiske
fakultet deltes i to, hvoraf det ene beholdt navnet og de filosofiske,
historiske og filologiske fag, medens det andet døbtes som mathema
tisk-naturvidenskabeligt fakultet og fik den til navnet svarende fag-
O Ö O
kreds. Efter denne deling, som fremkaldtes ved forhandlinger om
forskellige forandringer i universitetets styrelse, og som fandtes mere
formålstjænlig end blot at ordne fakultetet i afdelinger uden at opløse
det, hvorom der også fremkom forslag, har universitetet således nu
5 fakulteter som ramme for sin undervisning. Til denne ramme må
oversigten over fagkredsens udvidelse og undervisningsmidlernes for
bedring i tidsrummet naturlig knytte sig. Først skal dog omtales et
for alle studierne fælles apparat, næmlig universitetsbibliotheket.
Det efter ildebranden 1728 ny-grundlagtc bibliothek havde fået
sin plads på loftet over Trinitatis kirke, hvor det var så heldigt at
undgå betydeligere skade ved bombardementet. På dette sted fandtes
det endnu 1828 og lige til 1861. Men at der var stor trang til et
större og bedre lokale, havde længe været indset. På dette og andre
for universitetet höjst nødvendige bygningsforetagender havde man
også tænkt samtidig med og kort efter selve universitetsbygningens
fuldførelse. Med dem for öje havde universitetet ved køb, magelæg
og andre foranstaltninger erhvervet sig fri rådighed over de dele af
den nuværende universitets-firkant, som ikke alt vare optagne af uni
versitetet og kommunitetet. Men de økonomiske forhold standsede
planernes videre fremme indtil året 1852. Da begyndte forhandling
erne om den nye bibliotheksbygning, der skulde opføres øst for uni
versitetet, ud til Fiolstræde. I 1855 blev der indbudt til en konkur
rence, ved hvilken arkitekt Herholdt’s plan sejrede. I efteråret 1857
påbegyndtes arbejdet, i slutningen af 1861 afleveredcs det fuldfærdigt,
og i den samme sommer fandt flytningen sted. Medens der under
forhandlingerne om denne sag endog fra Rigsdagens side var taget
ordet for en sammensmeltning af universitetsbiblioteket med det
kongelige bibliothek en plan, som dog med rette frarådedes af
universitetet som uforenelig med disse bibliotekers i flere henseen
der væsenlig forskellige öjemed —, var der derimod allerede noget
tidligere truffet foranstaltninger til at fremme en samarbejden mellem
disse biblioteker i fælles og derfor også i universitetets interesse. Af
mere umiddelbar betydning for universitetsbiblioteket var det, at flere
tidligere bestående, særlige biblioteker ere bievne sammcnsmcltede
med det, næmlig det kirurgiske akademis bibliothek, kommunitets
biblioteket oprindelig beregnet på Regcns-alumnerne —, pastoral
seminariets bogsamling og den polytekniske læreanstalts bibliothek.
754
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
