Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
en forskel mellem visse fag, der nødvendig og til enhver tid burde
foredrages, om endog forholdene kunne medføre vakanser af ikke
ringe varighed, og andre, som ikke regelmæssig skulde foredrages,
men kun under særegne forhold, næmlig når betydelige videnskabelige
kræfter netop frembød sig, som ønskedes knyttede til universitetet.
Under andre forhold vilde disse fag da enten gå op i et större fag
hele eller endog ganske forsvinde fra undervisningen, men for så vidt
kun midlertidig, som de atter kunde vise sig igen, når forholdene
opfordrede dertil.
Den filosofiske fagkreds har i hele tidsrummet omfattet filosofien
som hele og æsthetiken som særlig forgrening. En tidlang (1847—62)
har pædagogik været genstand for særlige forelæsninger, og fra 1856
har kunsthistorie været det, og er det endnu.
Af sprogvidenskaben have i hele tidsrummet den klassiske, både
latinske og græske filologi, de orientalske sprog samt fransk, tysk og
engelsk været optagne i fagkredsen. Disse fag betragtede endog det
særdeles økonomiske, ja knebne reglement, der fastsattes den 25:dc
november 1836, som nødvendige, medens det ikke havde nogen plads
for de nordiske sprog. Først det nye, rundeligere normalreglcment
af 13:de november 1844 optog de nordiske sprog; det delte tillige det
orientalske sprogfag i de to grene, som fra den tid have været fore
dragne gennem hele perioden, næmlig den sernitisk-østerlandske og den
indisk-østerlandske gren. Fra 1859 have do slaviske sprog været op
tagne i undervisningen, og den sammenlignende sprogvidenskab fra 1871.
Litteraturhistorie, som i tidsrummets begyndelse var et særligt fag,
henvistes ved reglementet af 1836 til de forskellige sprogfag, hver
for sit vedkommende, og derved er det i det hele forblevet. Men i
1874 blev islandsk litteratur og historie optaget som særligt fag. Endelig
erc i 1878 de romanske sprog som helhed indtrådte i rækken af særlige
undervisningsfag, medens tidligere foruden fransk kun lejlighedsvis
også andre romanske sprog have været foredragnc af private docenter.
Assyrisk og gammel-ægyptisk sprog have i de senere år været foredragnc
under fakultetet af en privat docent.
Under den historiske fagkreds kunne også nævnes de alt omtalte
specielle forgreninger: kunsthistorie og islandsk historie. En tidlang
(1855—6fi) er også den nordiske oldkyndighed optrådt som særligt fag.
Den fagkreds, som i året 1850 samledes under det mathematisk
naturvidenskabelige fakultet, indbefattede mathernatik, astronomi, fysik,
kemi, zoologi, botanik og mineralogi med geognosi. Der fandt ingen ud
videlse sted, ti alle fagene fandtes alt forben og i hele tidsrummet
under det filosofiske fakultet. Den udvikling, hvorved adskillige af
dem havde vundet sig en selvstændig plads i dette, i stedet for
som tidligere blot at fungere som hjælpevidenskaber under det
medicinske fakultet, ligger forud for 1828. Som alt bemærket, for-
758
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
