Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
De langvarige forhandlinger fik en løsning, da voldens sløjfning blev
bestemt ved loven af 6:te juli 1867. Denne lov fastsatte, at der af
fæstningsterrænet kunde afstås 21 tønder land til universitetet til an
læg af en botanisk have, mod vederlag til staten i den gamle haves
grund. Herved var et grundlag givet, som dog langtfra fjærnede alle
vanskeligheder, idet der fra universitetets side måtte kæmpes energisk
for ikke at forfordeles ved et bytte, ved hvilket store økonomiske
interesser for det stod på spil. Det lykkedes universitetet sejrrig at
hævde sin ret, men sejrens frugter ere rigtignok senere ved en finans
lovs-anmærkning berøvede det som da overhovedet dette foretagende
på forskellig måde har bragt universitetet uforudsete økonomiske tab.
1 1874 afleveredes den nye have færdig-anlagt med sin prægtige palme
bygning. Senere er en museumsbygning opført i haven.
Af de store samlinger, som vedkomme det mathematisk-natur
videuskabelige fakultet, mangler endnu det minerulogiske museum , også
oprindelig en gave af grev Moltke og senere forøget, foruden på
mange andre måder, ved indlemmelsen af det kgl. naturhistoriske
museums mineralogiske afdeling i henhold til loven af 29:de de
cember 1862 —, et fuldt egnet lokale. Det har for tiden sin plads
i kommnnitetsbyguingen og på universitetsbygningens loft. Forhand
linger om en ny museumsbygning til denne samling indskrænke sig
til nogle forarbejder.
Den fysisk-kemiske instrumentsamling er gået over til den poly
tekniske læreanstalt, med forbehold af benyttclsesret for universitetet.
Det indbegreb af personlige kræfter, som udkræves til, at uni
versitetet kan løse sin omfattende, vidt forgrenede opgave, er selv
følgelig meget betydeligt; og når undtages en kort periode, er det et
betegnende træk for tidsrummet, at lærernes antal stadig vokser, dels
ved forøgelser af fagkredsen, dels derved, at de ældre fag forsynes
med flere lærerkræfter. En oversigt over udviklingen kræver en son
dring mellem de normerede lærere, der ere påregnede som en bliv
ende nødvendighed, og de overtallige. Med bensyn til antallet af
normerede lærere begynder tidsrummet meget regelløst. Universitets
fundatsen af 7:dc maj 1788 havde normeret 24 lærere, men dette tal
var i tidernes løb betydelig overskredet, uden at nogen ny normering
var trådt i stedet. Bn sådan kom først ved reglementet af 25:de no
vember 1836, der normerede et antal af 31 lærere. Denne bestem
melse, som blev truffen, uden at universitetet var hørt, vakte megen
misfornöjelse. Den betegnede en tilbagegang; ti lærertallet var umiddel
bar forud 34. Det økonomiske hensyn havde gjort sig altfor ude
lukkende gældende. Allerede ved det kirurgiske akademis indlem
melse voksede imidlertid det medicinske fakultet, der var blevet nor
meret med 4 lærere, til et lægevidenskabeligt med 10 lærere, og kort
efter kom det nye norraalreglement af 13:de november 1844, som ved
760
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
